9.515
redigeringer
Fuglebakken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er rigt og strækker sig tilbage til en tid hvor området bestod af landbrugsområde for løbende igennem 1900-tallet at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord var det placeret i den af de tre byvange kaldet "[[Møllevangen]]", som var det vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder. | Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er rigt og strækker sig tilbage til en tid hvor området bestod af landbrugsområde for løbende igennem 1900-tallet at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord var det placeret i den af de tre byvange kaldet "[[Møllevangen]]", som var det vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder. | ||
Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker | Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af [[Aarhus Købstads markjorder]]. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte. | ||
Fuglebakkekvarteret opstod på mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening. Gadenavnene, der er hentet fra ornitologien, blev tildelt i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | Fuglebakkekvarteret opstod på mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen, der omkring 1920 i første omgang blev udstykket til havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening. Gadenavnene, der er hentet fra ornitologien, blev tildelt i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | ||
