10.897
redigeringer
Linje 52: | Linje 52: | ||
*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre. | *'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, [[Anne Nielsdatter]], møllen videre. | ||
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle. | *'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle. | ||
*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste. | *'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste. Formodentlig blev den en årgang også drevet af [[Thyge Simonsen ( - 1690)|Thyge Simonsen]]. | ||
*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen. | *'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen. | ||
*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen. | *'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen. |
redigeringer