10.897
redigeringer
mNo edit summary |
|||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres. | Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og [[Mølleengen]], der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra [[Mølledammen]] ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres. | ||
Senere blev der bygget en bro henover sluserne, der passende fik navnet [[Slusebroen]]. | |||
Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen. | Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen. | ||
Linje 27: | Linje 29: | ||
I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | ||
I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet. | I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, [[Wilhelmine Weis]], som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet. | ||
=== Familien Weis === | === Familien Weis === |
redigeringer