Aarhus’ borger nr. 100.000: Forskelle mellem versioner

Fra at have haft godt 7000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000, og i 1941 var dette tal igen fordoblet. At Aarhus i 1941 med lille Hans havde nået indbygger nummer 100.000 skyldes ikke, at aarhusianerne var begyndt at få flere børn. Tværtimod. For på trods af den faldende spædbørnsdødelighed blev de aarhusianske familier mindre og mindre som årene gik. I slutningen af 1800-tallet havde industrialiseringen for alvor fat i Danmark og Aarhus var med sin ideelle placering på jernbanenettet og ved havnen et attraktivt sted at starte en virksomhed. I årene optil århundredeskiftet kom ca. 3000 tilflyttere til Aarhus om året i håb om en bedre fremtid i byen. I 1899 blev Danmark ramt af en stor arbejdsmarkedskonflikt, som satte en dæmper på den store indvandring til byerne. I 1904 modtog Aarhus eksempelvis kun 161 tilflyttere, men nedgangen var dog kun kortvarig.

Det stigende befolkningstal medførte også at Aarhus rent geografisk blev større. Bydelen [[Frederiksbjerg]] eksisterede slet ikke før banegårdens indvielse, og området hørte under [[Viby Kommune]]. Da den nye bydel officielt blev navngivet i 1870 boede her ca. 300 indbyggere, men blot 30 år senere var dette tal vokset til over 10.000 og hele området var nu lagt under [[Aarhus Kommune]]. I samme periode begyndte [[Ø-gade kvarteret|Øgadekvarteret]] at skyde frem. Frederiksbjerg blev bygget på markjord, som tidligere havde hørt under [[Marselisborg Gods]], og den nye bydel kunne derfor planlægges med lige og ensformige veje og boulevarder. Øgadekvarteret var derimod i forvejen bebygget med villaer, som de nye brolagte veje måtte planlægges efter. Vejene her blev derfor asymetriske med knæk og vinkler. Fælles for de to nye kvarterer var, at de begge var udpræget arbejderkvarterer. En sådan kvartermæssig social adskillelse var et nyt fænomen i Aarhus, hvor den sociale opdeling højst havde ligget på gadeniveau. I de nye arbejderkvarterer var bebyggelsen ofte små halvanden eller toetagershuse, der som regel højest indeholdt to lejligheder. En gåtur ned gennem [[Ole Rømers Gade]] i dag giver et godt indtryk af gadebilledet i de nye kvarterer i 1880’erne.