9.515
redigeringer
Linje 16: | Linje 16: | ||
Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd. | Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd. | ||
På en dyrket mark tilhørende [[Marselisborg Gods]] havde der indtil ca. 1840 ligget en gravhøj med hvori der havde været rester fra en begravelse fra bronzealderen. Den nu sløjfede rundhøj havde befundet sig på et sted ved [[Langenæs Allé]] mellem [[Åbenrågade]] og [[Nordborggade]]. | |||
Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret. | Længe inden området blev bebygget, hørte Langenæs til [[Havreballegård]], som fra slutningen af 1600-tallet skulle blive kendt som Marselisborg Gods efter den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der fik tilskødet det i 1660. Gården lå, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Som et resultat af Marselisslægtens overtagelse af Havreballegård er en del lokaliteter i Langenæs opkaldt efter slægten. Derfor finder man blandt andet [[Marselis Boulevard]], [[Marselisgården]] og [[MarselisborgCentret]] i Langenæskvarteret. |