Anonym

Sabro Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
12 bytes tilføjet ,  21. april 2023
m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune")
mNo edit summary
Linje 14: Linje 14:
I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.
I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.


I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.
I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.


Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.
Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.