10.897
redigeringer
Fredsbevægelsen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede. | Tusindvis af aarhusianere var gennem 1980’erne med i demonstrationer mod opstillingen af flere atomvåben i Europa, og byens fredsbevægelser var i centrum for aktiviteterne. Den kolde krig var det altafgørende emne i udenrigspolitikken gennem 1970’erne og 1980’erne både herhjemme og verden over. Begrebet dækkede over det konfliktforhold, som eksisterede mellem det kommunistiske Øst bestående af Rusland – dengang Sovjetunionen – og Østtyskland, og Vest med USA i spidsen og blandt andet Frankrig og Danmark som allierede. | ||
Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm. | Frygten for en atomkrig mellem de to blokke lå latent over det meste af verden, og den konstante oprustning fik tilnavnet atomkapløbet. I Danmark blev der udarbejdet omfattende beredskabsplaner, som skulle forberede landet og befolkningen i tilfældet af, at Den kolde krig skulle blive varm. | ||
[[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|left|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]] | [[Fil:Atomkraft nej tak logo Vestergade.jpg|200px|thumb|left|Atomkraft? Nej tak-logoet blev malet på gavlen af ejendommen Vestergade 7 i 1983 Foto: Helle Højholdt 9. oktober 2018]] | ||
| Linje 9: | Linje 10: | ||
==Nej til Atomvåben fra Aarhus== | ==Nej til Atomvåben fra Aarhus== | ||
Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben. I 1979 stiftede kræfter i Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning, og i foråret 1980 blev organisationen Nej til Atomvåben – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj. | Med faren for en egentlig atomkrig opstod flere nye fredsbevægelser, som protesterede imod dansk støtte til flere atomvåben i NATO-alliancen. Allerede i 1960 blev Kampagnen mod Atomvåben stiftet, og fra samme år begyndte fredsmarcher at bevæge sig gennem landet i protest mod atomvåben. I 1979 stiftede kræfter i [[Aarhus Samarbejdsudvalget mod Atomoprustning]], og i foråret 1980 blev organisationen [[Nej til Atomvåben]] – en dansk afdeling af det europæiske European Nuclear Disarmament – stiftet, og også denne havde rod i Aarhus. I 1982 kom også bevægelsen Krig og fred til verden med rod i den politiske venstrefløj. | ||
Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier. | Nej Til Atomvåben fik hurtigt et offentligt image som en folkelig fredsorganisation, mens flere af de øvrige organisationer var tæt knyttet til forskellige politiske partier. | ||
==Kvinderne overtager faklen== | ==Kvinderne overtager faklen== | ||
De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen Kvinder for Fred, der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980. | De aarhusianske fredsbevægelser havde samlet set et godt tag i byens borgere, der flittigt deltog i kampagner og demonstrationer rettet mod atomkapløbet rundt om i byen. De forskellige fredsorganisationer arbejdede ofte sammen og en af Nej Til Atomvåbens tætte samarbejdspartnere var fredsgruppen [[Kvinder for Fred]], der var dannet i forbindelse med den Internationale Kvindekonference i København i februar 1980. | ||
I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne. | I de følgende år spillede Kvinder for Fred en central rolle i fredsbevægelsen og gennemførte en lang række fredsmarcher rundt om i Europa. Især i Aarhus med det rige studiemiljø var der stor aktivitet med møder, kampagner og demonstrationer i den første halvdel af 1980’erne. | ||
[[Fil:Påskemarchen.jpg|400px|thumb|right| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]] | [[Fil:Påskemarchen.jpg|400px|thumb|right| Fredsbevægelse i påskemarch med protester mod atomvåben og den militære oprustning i Europa og Sovjetunionen i 1980'erne. Andre demonstranter har også plads i optoget.]] | ||
| Linje 24: | Linje 27: | ||
==Aarhus bliver atomvåbenfri zone== | ==Aarhus bliver atomvåbenfri zone== | ||
Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i byrådet i Aarhus i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus. | Også lokalpolitisk var der opbakning til flere af fredsbevægelsen mærkesager. Eksempelvis erklærede et flertal i [[Aarhus Byråd|byrådet i Aarhus]] i oktober 1985, at kommunen fremover skulle være atomvåbenfri. Samme år kom det dog til sammenstød mellem ordensmagten og fredsbevægelser, da det amerikanske krigsskib USS IOWA i oktober lagde til i Aarhus. | ||
USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede. | USS IOWA var normalt armeret med atomerede krydsermissiler, så ankomsten til Aarhus skabte stor furore blandt fredsbevægelserne. De mange demonstrationer mod skibets besøg vakte opsigt både herhjemme og internationalt – og holdt i perioder det aarhusianske politi travlt beskæftigede. | ||
