Lisbjerg: Forskelle mellem versioner

Landsbyen omkring kirken opstod ligeledes i middelalderen og var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. Denne type landsby kendes særligt fra midelalderen, og forten fungerede som et åbent fællesareal, hvor landsbyens dyr blev samlet og vandet. Uden om samlingen af gårde var jorden opdyrket. Selvom landsbyens struktur tyder på, at den stammer fra middelalderen, findes tegn på, at mennesker allerede levede i området i oldtiden. Der er blandt andet fundet grave og høje fra både Stenalder og Jernalder.  

Lisbjerg har igennem tiderne været en af de store landsbyer nær Aarhus, og var oprindeligt en traditionel forteby, hvor gårdene indrammede et stort ovalt fællesområde kaldet en forte. Lisbjerg by og sogn blev opmålt i 1800 med henblik på den forestående udskiftning; denne blev prøvet ved eftermåling i 1816. Lisbjerg blev stjerneudskiftet, hvilket betød at gårdene i stor stil blev liggende inde i landsbyen hvortil der var adgang til de aflange jordlodder der bredte sig i en stjerneform fra landsbyen. Omkring år 1800 var der i Lisbjerg 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset her­fra og fra udfyldningen af fortepladsen havde Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet i sin bebyggelsesform.