9.515
redigeringer
Louisenhøj: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Kommunen ville af med Louisenhøj
| Linje 39: | Linje 39: | ||
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz' død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] fra [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut. Ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|R. Frimodt Clausen]] stod Vestesen i 1907 bag ombygning af stuehuset, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod [[Aarhusbugten]]. | I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz' død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] fra [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut. Ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|R. Frimodt Clausen]] stod Vestesen i 1907 bag ombygning af stuehuset, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod [[Aarhusbugten]]. | ||
I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, da den blev købt af landbrugskandidat J.J. Jespersen, hvor han senere flyttede ind. J.J. Jespersen fik opført en garagebygning samt et drivhus med palmehus i 1916 efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Møller]]. Han boede dog kun i huset indtil 1919, hvorefter det blev solgt til den aarhusianske filmmand ''[[Thomas Sørensen Hermansen]]''. Han solgte Louisenhøj videre allerede året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr. Hermansen | I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, da den blev købt af landbrugskandidat J.J. Jespersen, hvor han senere flyttede ind. J.J. Jespersen fik opført en garagebygning samt et drivhus med palmehus i 1916 efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Møller]]. Han boede dog kun i huset indtil 1919, hvorefter det blev solgt til den aarhusianske filmmand ''[[Thomas Sørensen Hermansen]]''. Han solgte Louisenhøj videre allerede året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr. Hermansen solgte ejendommen videre til direktøren for [[Aarhus Oliefabrik]], ''[[Janus Ørum Petersen]]'', men også denne handel blev til et kort bekendtskab med nye ejere, da ejendommen blev sat på tvangsauktion i 1923 i Ørum Petersens konkursbo. | ||
=== Stefanshjemmet === | === Stefanshjemmet === | ||
