9.515
redigeringer
m (→Stefanshjemmet) |
|||
Linje 44: | Linje 44: | ||
Ved auktionen på Louisenhøj var menighedsplejerne og ''Diakonhøjskolen'' højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet [[Stefanshjemmet]]. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923. | Ved auktionen på Louisenhøj var menighedsplejerne og ''Diakonhøjskolen'' højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet [[Stefanshjemmet]]. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923. | ||
Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Louisenhøj - en ny kvindeafdeling, og i 1960'erne kom en helt ny moderne bygning, der betød enden for en af de gamle strandvejsvillaer, "[[Villa Restalrig]]. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. | Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Louisenhøj - en ny kvindeafdeling, og i 1960'erne kom en helt ny moderne bygning, der betød enden for en af de gamle strandvejsvillaer, "[[Villa Restalrig]]". Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. | ||
16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Kun [[Inger Lillelund (1923-2013)|Inger Lillelund]] fra [[Det Radikale Venstre|de Radikale]] og [[Ole Nørgaard Madsen]] fra [[Socialdemokratiet]] stemte imod forslaget. Fire måneder senere var Louisenhøj væk. | 16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Kun [[Inger Lillelund (1923-2013)|Inger Lillelund]] fra [[Det Radikale Venstre|de Radikale]] og [[Ole Nørgaard Madsen]] fra [[Socialdemokratiet]] stemte imod forslaget. Fire måneder senere var Louisenhøj væk. |