11.557
redigeringer
Marselisborgkvarteret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
=== De riges villaområde === | === De riges villaområde === | ||
[[Fil:000185653 l.jpg|350px|thumb|right| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000185653 l.jpg|350px|thumb|right| Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
En | |||
Den østlige del af kvarteret blev først udstykket til store villagrunde. | |||
Langs [[Marselisvej]], den vestlige side af [[Dalgas Avenue]] og ikke mindst [[Strandvejen]] og [[Niels W. Gades Vej]] blev den ene pragtvilla efter den anden opført i 1900-tallets to første årtier. De nye villaer var prestigeprojekter, og byens fremmeste arkitekter blev hyret til at få boligdrømmene virkeliggjort. Der blev brugt materialer af god kvalitet, og de fleste villaer står stadig i god stand med mange smukke detaljer. Flere villaer langs Marselisvej og en enkelt på Dalgas Avenue er endog resultatet af en arkitektkonkurrence, der blev afholdt i forbindelse med den store [[Landsudstillingen 1909|landsudstilling i 1909]]. | |||
En rigtig god grund til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var, at kronprinseparret Christian og Alexandrine – senere kong [[Christian X|Christian 10]]. og dronning Alexandrine – havde deres sommerresidens på Marselisborg Slot. Slottet var en folkegave, der blev givet i forbindelse med parrets bryllup i 1898. Arkitekt Hack Kampman, der står bag mange af byens smukkeste bygninger som [[Toldboden]] og [[Aarhus Teater]], fik til opgave at tegne slottet, der var klar til indflytning i 1902. | |||
Kvarterets placering ved både kyst og skov gjorde, sammen med de kongelige naboer, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter. | |||
===De store villaer=== | |||
En af dem, der i perioden efter århundredeskiftet skiftede herskabslejligheden inde i byen ud med en villa ved vand og skov, var [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|grosserer Filtenborg]]. Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste, og der blev da heller ikke sparet på noget, da Filtenborgs [[Villa Alba]] skulle opføres. Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]], der i Aarhus blandt andet stod bag flere større offentlige byggerier som [[Artillerikasernen|kasernen]] i [[Langelandsgade]] og [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]]. Den nye villa blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde. Godt nok var Filtenborg født og opvokset i Randers, men en større bypatriot skal man lede længe efter. Han var omkring forrige århundredeskifte dybt engageret i livet i Aarhus. Fra 1897-1909 var han medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] – noget, som også kom til udtryk i Villa Alba. Fantasifulde stukrelieffer i husets hall skulle efter sigende forestille kolleger fra Filtenborgs tid i byrådet – nogle ser rare ud, andre ser djævelske ud. | |||
Arkitekt Hack Kampmann nøjedes ikke med at tegne slotte og boliger til andre. Han flyttede selv ind. På Strandvejen fik han på nr. 104 opført den i dag fredede [[Villa Kampen]]. Villaen blev opført i nationalromantisk stil stærkt inspireret af engelsk arkitektur. Her var blandt andet hall, herreværelse, afrundede karnapper, glasmosaikker i jugendstil og en snoet indkørsel med kampestensmure og meget mere. Bankdirektør Nørregaard fra [[Aarhuus Privatbank]] var så begejstret for arkitektens villa, at han fik Kampmann til at tegne et identisk hus på den store grund, der blev udstykket i to. Den smukke tvillingevilla blev desværre nedrevet i 1962, da [[Stefanshjemmet]] skulle nedrives. | |||
Langt de fleste af kvarterets oprindelige villaer står endnu, men med tiden har stort set alle strandvejsvillaerne skiftet funktion fra privat bolig til virksomhedsdomicil eller institution – alene Rudolf Steiner Skolen breder sig over en håndfuld strandvejsvillaer. | |||
=== Det nordsjællandske kvarter === | |||
Næste udstykning i kvarteret var området vest for [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1920 blev [[Stadion Allé]], [[Rungstedvej]], [[Gentoftevej]], [[Tårbækvej]] og [[Holtevej]] navngivet af byrådet, og i løbet af de næste ti år skød en ny række smukke villaer op her. Det er nærliggende at tro, at valget af de nordsjællandske byer skulle være med til at understrege kvarterets image som liebhaverkvarter. | |||
Bevæger man sig over på den vestlige side af Stadion Allé er vejene stadig opkaldt efter sjællandske byer, men arkitekturen her er markant anderledes. Villaerne blev her opført fra 1930’erne og frem, og de palæagtige villaer med svungne detaljer og søjler er afløst af funkisvillaer med stramme linjer og fladt tag. | |||
=== Navnets historie === | === Navnets historie === | ||
