10.897
redigeringer
No edit summary |
|||
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 12: | Linje 12: | ||
Grunden ved Mejlgade 53 var en del af det ældste Aarhus. På et kort over byen fra 1675 kan det ses, at denne strækning af Mejlgade allerede var bebygget, og det havde den formodentlig været i nogen tid - måske endda fra omkring 1200-tallet, hvor [[Skt. Olufs Kirke]] var blevet bygget og kunne betjene områdets kirkegængere. Adressen har dog ligget i den nordlige yderkant af Aarhus helt frem til [[Byporte|byportene]] blev nedlagt i 1851. | Grunden ved Mejlgade 53 var en del af det ældste Aarhus. På et kort over byen fra 1675 kan det ses, at denne strækning af Mejlgade allerede var bebygget, og det havde den formodentlig været i nogen tid - måske endda fra omkring 1200-tallet, hvor [[Skt. Olufs Kirke]] var blevet bygget og kunne betjene områdets kirkegængere. Adressen har dog ligget i den nordlige yderkant af Aarhus helt frem til [[Byporte|byportene]] blev nedlagt i 1851. | ||
==Lejegård og håndværkerbolig== | ===Lejegård og håndværkerbolig=== | ||
I 1680'erne var Mejlgade 53 en en del af byfoged [[Christen Lauridsen (-1683)|Christen Lauritsens]] gård, der var opdelt ''"i tuinde Waaninger med Hauge derhos, er bortleyede."'' Det vil sige, at gården var opdelt i to beboelsesejendomme med have, og at de blev lejet ud. Hvem, lejerne var, vides dog ikke. Gården lå tæt på [[Borrebækken]], som må have forsynet undergrunden og dermed adressens haver med vand. | I 1680'erne var Mejlgade 53 en en del af byfoged [[Christen Lauridsen (-1683)|Christen Lauritsens]] gård, der var opdelt ''"i tuinde Waaninger med Hauge derhos, er bortleyede."'' Det vil sige, at gården var opdelt i to beboelsesejendomme med have, og at de blev lejet ud. Hvem, lejerne var, vides dog ikke. Gården lå tæt på [[Borrebækken]], som må have forsynet undergrunden og dermed adressens haver med vand. | ||
Linje 19: | Linje 19: | ||
Kort før år 1800 fik Christen Danielsen tilsyneladende opført et nyt bindingsværksforhus, som er den bygning, der stadig står på adressen i dag. I 1801 var Christen Danielsen dog flyttet fra adressen, selvom han stadig ejede den. Dette år ses to nye husstande boende i hver deres del af gården på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling. Maren Hansdatter var en 51-årig enke, der boede sammen med sin 9-årige plejedatter og to familier, hvoraf den ene bestod af en fattig enke og hendes to ugifte, voksne børn, og den anden en indkvarteret soldat ved det jyske infanteri med han kone og datter. Anders Hansen Jellings husstand bestod kun af ham selv, hans kone og to døtre samt en læredreng. | Kort før år 1800 fik Christen Danielsen tilsyneladende opført et nyt bindingsværksforhus, som er den bygning, der stadig står på adressen i dag. I 1801 var Christen Danielsen dog flyttet fra adressen, selvom han stadig ejede den. Dette år ses to nye husstande boende i hver deres del af gården på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling. Maren Hansdatter var en 51-årig enke, der boede sammen med sin 9-årige plejedatter og to familier, hvoraf den ene bestod af en fattig enke og hendes to ugifte, voksne børn, og den anden en indkvarteret soldat ved det jyske infanteri med han kone og datter. Anders Hansen Jellings husstand bestod kun af ham selv, hans kone og to døtre samt en læredreng. | ||
==Vognmandsforretning== | ===Vognmandsforretning=== | ||
På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I 1823 reklamerede han for sin virksomhed med en annonce i avisen, der sagde: | På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I 1823 reklamerede han for sin virksomhed med en annonce i avisen, der sagde: | ||
Linje 36: | Linje 36: | ||
I 1863 satte Christen Nielsen Meyer Mejlgade 53 til offentlig auktion, hvilket annonceredes i [[Aarhus Stiftstidende]]. Her blev adressen beskrevet som bestående af ''"9 Fags 2-Etages Forhuus, Grundmuur til Gaden og Bindingsværk til Gaarden; 5 Fag Sidehuus, Bindingsværk; 5 Fag Halvtag; 10 Fag Bindingsværks-Baghuus med dervedværende Skuur til 4 Heste; Gaards- og Haveplads af Størrelse omtrent 900 []-Alen, og Brønd med tilhørende Kobberpumpe."'' | I 1863 satte Christen Nielsen Meyer Mejlgade 53 til offentlig auktion, hvilket annonceredes i [[Aarhus Stiftstidende]]. Her blev adressen beskrevet som bestående af ''"9 Fags 2-Etages Forhuus, Grundmuur til Gaden og Bindingsværk til Gaarden; 5 Fag Sidehuus, Bindingsværk; 5 Fag Halvtag; 10 Fag Bindingsværks-Baghuus med dervedværende Skuur til 4 Heste; Gaards- og Haveplads af Størrelse omtrent 900 []-Alen, og Brønd med tilhørende Kobberpumpe."'' | ||
==Møbelfabrik== | ===Møbelfabrik=== | ||
Formodentlig ved auktionen - og i hvert fald inden 1870 - blev gården købt af [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)]]. Under Lottrups ejerskab af gården lå flere forskellige virksomheder på adressen, bl.a. tidligere nævnte Johan Møllers væveri og R.P. Overgaards fedevareforretning, hvori der i 1885 blev solgt ''"extragode Mejerioste, dansk saltet og røget Flæsk, prima dansk Blærefedt til Forbrug og Videreforhandling ... Fiint Bordsmør og Huusholdsningssmør..."'' | Formodentlig ved auktionen - og i hvert fald inden 1870 - blev gården købt af [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)]]. Under Lottrups ejerskab af gården lå flere forskellige virksomheder på adressen, bl.a. tidligere nævnte Johan Møllers væveri og R.P. Overgaards fedevareforretning, hvori der i 1885 blev solgt ''"extragode Mejerioste, dansk saltet og røget Flæsk, prima dansk Blærefedt til Forbrug og Videreforhandling ... Fiint Bordsmør og Huusholdsningssmør..."'' | ||
Linje 43: | Linje 43: | ||
Fabrikkens speciale var at lave øltræer til bryggerierne i Aarhus, og Mikkelsen forsynede også til en stor spritfabrik i [[Mejlgade 52]], der var ejet af [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J.S. Lottrup]]. Mikkelsen formåede at opbygge sig et netværk af kunder over hele Danmark og blev endda så populær, at han kunne eksportere sine varer til udlandet. | Fabrikkens speciale var at lave øltræer til bryggerierne i Aarhus, og Mikkelsen forsynede også til en stor spritfabrik i [[Mejlgade 52]], der var ejet af [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|J.S. Lottrup]]. Mikkelsen formåede at opbygge sig et netværk af kunder over hele Danmark og blev endda så populær, at han kunne eksportere sine varer til udlandet. | ||
Mikkelsen døde dog allerede i 1904, hvorefter hans dødsbo blev overtaget af en H.P. Nielsen, og i 1907 blev Mejlgade 53 samt Mikkelsens fabriks maskiner og inventar solgt til snedkermestrene N. Møller, H. Rasmussen og J. Nielsen, som grundlagde Aarhus Møbelfabrik på stedet. Her forblev der at være møbelfabrik - dog under forskellige navne og ejere - frem til 1940'erne. | Mikkelsen døde dog allerede i 1904, hvorefter hans dødsbo blev overtaget af en H.P. Nielsen, og i 1907 blev Mejlgade 53 samt Mikkelsens fabriks maskiner og inventar solgt til snedkermestrene N. Møller, H. Rasmussen og J. Nielsen, som grundlagde [[Aarhus Møbelfabrik]] på stedet. Her forblev der at være møbelfabrik - dog under forskellige navne og ejere - frem til 1940'erne. | ||
==Værtshus og spillested== | ===Værtshus og spillested=== | ||
I 1970'erne begyndte en ny epoke i Mejlgade 53's historie. ''[[Fronthuset]]'', der var en sammenslutningen af forskellige grupper og aktiver, rykkede ind på adressen. Som en del af Fronthuset fandtes ''Værtshuset'', hvor man kunne få både mad og drikke, men også en diskussion om tidens vigtige politiske og samfundsmæssige emner. Købte man en Thor Export for 8 kr., gik overskuddet ubeskåret til Grevinde Danners Stiftelse, hvis mærkesag var at stoppe vold mod kvinder. En madanmelder, der i januar 1980 besøgte stedet og fik en fortrinlig, vegetarisk minestronesuppe, skrev følgende om stedet: | I 1970'erne begyndte en ny epoke i Mejlgade 53's historie. ''[[Fronthuset]]'', der var en sammenslutningen af forskellige grupper og aktiver, rykkede ind på adressen. Som en del af Fronthuset fandtes ''Værtshuset'', hvor man kunne få både mad og drikke, men også en diskussion om tidens vigtige politiske og samfundsmæssige emner. Købte man en Thor Export for 8 kr., gik overskuddet ubeskåret til Grevinde Danners Stiftelse, hvis mærkesag var at stoppe vold mod kvinder. En madanmelder, der i januar 1980 besøgte stedet og fik en fortrinlig, vegetarisk minestronesuppe, skrev følgende om stedet: | ||
: ''"Vi fandt stedet rart og meget afslappet at være i og konstaterede at ikke så mange støttede Grevinde Danner ved at drikke øl. De fleste foretrak kaffe og en god diskussion om de emner, de forskellige grupper finder brændende. Det var et specielt sprogbrug, med hver sætning sluttende med et Ik'os' med eftertryk. Og i hvert fald udtrykte alle stamgæsterne en holdning ved den måde, de var uniformerede på. Er der et spædbarn med, hygger det sig i en partchworkbetrukket dyne. Lilla og lapper og lunt storstrik havde en pæn placering, men vi kom i cowboytøj og passede også ind i interiøret."'' | : ''"Vi fandt stedet rart og meget afslappet at være i og konstaterede at ikke så mange støttede Grevinde Danner ved at drikke øl. De fleste foretrak kaffe og en god diskussion om de emner, de forskellige grupper finder brændende. Det var et specielt sprogbrug, med hver sætning sluttende med et Ik'os' med eftertryk. Og i hvert fald udtrykte alle stamgæsterne en holdning ved den måde, de var uniformerede på. Er der et spædbarn med, hygger det sig i en partchworkbetrukket dyne. Lilla og lapper og lunt storstrik havde en pæn placering, men vi kom i cowboytøj og passede også ind i interiøret."'' | ||
I 1987 skiftede Fronthuset navn til [[ | I 1987 skiftede Fronthuset navn til [[Kultur-Gyngen]], og under lederen [[Poul Nørgaard]] blev der lagt en plan for, hvordan stedet kunne blive et kraftcenter for musik, teater og socialt arbejde. Kultur-Gyngen blev senere bedre kendt kun som "Gyngen". | ||
I nyere tid har Mejlgade 53 været central inden for Aarhus' musik- og kulturliv. Spillesteder som [[Musikcaféen]] og [[TAPE]] har opholdt sig på adressen og arrangeret koncerter og events i bred variation. Desuden har [[Café Kølbert]], [[Café Mellemfolk]], [[Byhøjskolen]] og [[Århus Kunstskole]] ligget på adressen. | I nyere tid har Mejlgade 53 været central inden for Aarhus' musik- og kulturliv. Spillesteder som [[Musikcaféen]] og [[TAPE]] har opholdt sig på adressen og arrangeret koncerter og events i bred variation. Desuden har [[Café Kølbert]], [[Café Mellemfolk]], [[Byhøjskolen]] og [[Århus Kunstskole]] ligget på adressen. |
redigeringer