10.897
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
Kort før år 1800 fik Christen Danielsen tilsyneladende opført et nyt bindingsværksforhus, som er den bygning, der stadig står på adressen i dag. I 1801 var Christen Danielsen dog flyttet fra adressen, selvom han stadig ejede den. Dette år ses to nye husstande boende i hver deres del af gården på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling. Maren Hansdatter var en 51-årig enke, der boede sammen med sin 9-årige plejedatter og to familier, hvoraf den ene bestod af en fattig enke og hendes to ugifte, voksne børn, og den anden en indkvarteret soldat ved det jyske infanteri med han kone og datter. Anders Hansen Jellings husstand bestod kun af ham selv, hans kone og to døtre samt en læredreng. | Kort før år 1800 fik Christen Danielsen tilsyneladende opført et nyt bindingsværksforhus, som er den bygning, der stadig står på adressen i dag. I 1801 var Christen Danielsen dog flyttet fra adressen, selvom han stadig ejede den. Dette år ses to nye husstande boende i hver deres del af gården på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling. Maren Hansdatter var en 51-årig enke, der boede sammen med sin 9-årige plejedatter og to familier, hvoraf den ene bestod af en fattig enke og hendes to ugifte, voksne børn, og den anden en indkvarteret soldat ved det jyske infanteri med han kone og datter. Anders Hansen Jellings husstand bestod kun af ham selv, hans kone og to døtre samt en læredreng. | ||
==Vognmandsforretning== | ===Vognmandsforretning=== | ||
På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I 1823 reklamerede han for sin virksomhed med en annonce i avisen, der sagde: | På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I 1823 reklamerede han for sin virksomhed med en annonce i avisen, der sagde: | ||
Linje 36: | Linje 36: | ||
I 1863 satte Christen Nielsen Meyer Mejlgade 53 til offentlig auktion, hvilket annonceredes i [[Aarhus Stiftstidende]]. Her blev adressen beskrevet som bestående af ''"9 Fags 2-Etages Forhuus, Grundmuur til Gaden og Bindingsværk til Gaarden; 5 Fag Sidehuus, Bindingsværk; 5 Fag Halvtag; 10 Fag Bindingsværks-Baghuus med dervedværende Skuur til 4 Heste; Gaards- og Haveplads af Størrelse omtrent 900 []-Alen, og Brønd med tilhørende Kobberpumpe."'' | I 1863 satte Christen Nielsen Meyer Mejlgade 53 til offentlig auktion, hvilket annonceredes i [[Aarhus Stiftstidende]]. Her blev adressen beskrevet som bestående af ''"9 Fags 2-Etages Forhuus, Grundmuur til Gaden og Bindingsværk til Gaarden; 5 Fag Sidehuus, Bindingsværk; 5 Fag Halvtag; 10 Fag Bindingsværks-Baghuus med dervedværende Skuur til 4 Heste; Gaards- og Haveplads af Størrelse omtrent 900 []-Alen, og Brønd med tilhørende Kobberpumpe."'' | ||
==Møbelfabrik== | ===Møbelfabrik=== | ||
Formodentlig ved auktionen - og i hvert fald inden 1870 - blev gården købt af [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)]]. Under Lottrups ejerskab af gården lå flere forskellige virksomheder på adressen, bl.a. tidligere nævnte Johan Møllers væveri og R.P. Overgaards fedevareforretning, hvori der i 1885 blev solgt ''"extragode Mejerioste, dansk saltet og røget Flæsk, prima dansk Blærefedt til Forbrug og Videreforhandling ... Fiint Bordsmør og Huusholdsningssmør..."'' | Formodentlig ved auktionen - og i hvert fald inden 1870 - blev gården købt af [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)]]. Under Lottrups ejerskab af gården lå flere forskellige virksomheder på adressen, bl.a. tidligere nævnte Johan Møllers væveri og R.P. Overgaards fedevareforretning, hvori der i 1885 blev solgt ''"extragode Mejerioste, dansk saltet og røget Flæsk, prima dansk Blærefedt til Forbrug og Videreforhandling ... Fiint Bordsmør og Huusholdsningssmør..."'' | ||
Linje 45: | Linje 45: | ||
Mikkelsen døde dog allerede i 1904, hvorefter hans dødsbo blev overtaget af en H.P. Nielsen, og i 1907 blev Mejlgade 53 samt Mikkelsens fabriks maskiner og inventar solgt til snedkermestrene N. Møller, H. Rasmussen og J. Nielsen, som grundlagde [[Aarhus Møbelfabrik]] på stedet. Her forblev der at være møbelfabrik - dog under forskellige navne og ejere - frem til 1940'erne. | Mikkelsen døde dog allerede i 1904, hvorefter hans dødsbo blev overtaget af en H.P. Nielsen, og i 1907 blev Mejlgade 53 samt Mikkelsens fabriks maskiner og inventar solgt til snedkermestrene N. Møller, H. Rasmussen og J. Nielsen, som grundlagde [[Aarhus Møbelfabrik]] på stedet. Her forblev der at være møbelfabrik - dog under forskellige navne og ejere - frem til 1940'erne. | ||
==Værtshus og spillested== | ===Værtshus og spillested=== | ||
I 1970'erne begyndte en ny epoke i Mejlgade 53's historie. ''[[Fronthuset]]'', der var en sammenslutningen af forskellige grupper og aktiver, rykkede ind på adressen. Som en del af Fronthuset fandtes ''Værtshuset'', hvor man kunne få både mad og drikke, men også en diskussion om tidens vigtige politiske og samfundsmæssige emner. Købte man en Thor Export for 8 kr., gik overskuddet ubeskåret til Grevinde Danners Stiftelse, hvis mærkesag var at stoppe vold mod kvinder. En madanmelder, der i januar 1980 besøgte stedet og fik en fortrinlig, vegetarisk minestronesuppe, skrev følgende om stedet: | I 1970'erne begyndte en ny epoke i Mejlgade 53's historie. ''[[Fronthuset]]'', der var en sammenslutningen af forskellige grupper og aktiver, rykkede ind på adressen. Som en del af Fronthuset fandtes ''Værtshuset'', hvor man kunne få både mad og drikke, men også en diskussion om tidens vigtige politiske og samfundsmæssige emner. Købte man en Thor Export for 8 kr., gik overskuddet ubeskåret til Grevinde Danners Stiftelse, hvis mærkesag var at stoppe vold mod kvinder. En madanmelder, der i januar 1980 besøgte stedet og fik en fortrinlig, vegetarisk minestronesuppe, skrev følgende om stedet: | ||
redigeringer