Aarhus Amtstidende: Forskelle mellem versioner

Aarhus Amtstidende (vis kildekode)

Versionen fra 27. feb. 2023, 10:56

27 bytes tilføjet , 27. februar 2023

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 Den 1. oktober 1866 udkom det første nummer af den århusianske '''Aarhus Amtstidende''', hvis målgruppe var bønderne på landet, og som kunne ses som en del af den landsdækkende politiske og sociale mobilisering af bondebevægelsen med opblomstringen af en til konservative kræfter oppositionel venstrepresse.
-Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.
+Avisens initiativtagere var købmanden [[J.C.N Wistoft]] og højskolemanden [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]]. Disse havde forgæves forsøgt at få optaget kritiske indlæg om grundlovsrevisionen af 1866 i den konservative [[Århus Stiftstidende]]. Problemerne med at komme til orde var således en drivende faktor bag oprettelsen af det nye venstreblad. Det opnåede stor indflydelse i landbokredse, og blev tillige dybt præget af den landbostand, som det henvendte sig til. I begyndelsen var egnens bønder således også tilknyttede som medarbejdere. Under Bjørnbaks ledelse var det især kritikken af militærvæsenet og de nationalliberale, der var bladets særkende, ligesom det var i opposition til grundtvigianismen og dennes ellers betydelige indflydelse i bondebevægelsen.
 I begyndelsen udkom det blot hver 14. dag, men det overgik dog hurtigt til dagblad.