9.515
redigeringer
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved [[Centralværkstedet]]. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved [[Hammelbanen|Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane]] 1929-49 og ved [[Ryombanen|Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane]] 1929-54. | Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved [[Centralværkstedet]]. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved [[Hammelbanen|Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane]] 1929-49 og ved [[Ryombanen|Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane]] 1929-54. | ||
Knub blev gift med den aarhusianske Inger i 1912. Kort efter brylluppet foretog parret en omfattende Europarejse der bragte dem gennem lande som Tyskland, Ungarn, Italien og Tyrkiet. Rejsen har formodentligt været en bryllupsrejse. Parret boede de første par år i hovedstadsområdet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Her fik Inger i 1914 parrets første barn [[Leif Arne Knub|Arne]]. I 1915 blev Georg atter tilknyttet [[Centralværkstedet]] i Aarhus, og parret flyttede ind i [[Skansepalæet]] på [[Frederiksbjerg]] med adresse på [[Heibergsgade]] 25 2.tv. | Knub blev gift med den aarhusianske Inger i 1912. Kort efter brylluppet foretog parret en omfattende Europarejse der bragte dem gennem lande som Tyskland, Ungarn, Italien og Tyrkiet. Rejsen har formodentligt været en bryllupsrejse. Parret boede de første par år i hovedstadsområdet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Her fik Inger i 1914 parrets første barn [[Leif Arne Knub (1914-2000)|Arne]]. I 1915 blev Georg atter tilknyttet [[Centralværkstedet]] i Aarhus, og parret flyttede ind i [[Skansepalæet]] på [[Frederiksbjerg]] med adresse på [[Heibergsgade]] 25 2.tv. | ||
Her kom den anden søn [[Asger Helge Knub|Helge]] til verden i 1917. I 1923 blev datteren Nanna Hjerdis Knub født, og lejligheden i Skansepalæet var efterhånden for lille. I 1926 kunne familien Knub rykke residensen til en villa på [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 5|5]]. Sønnen Helge gik på daværende tidspunkt på [[Forældreskolen]], der dengang holdt til i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 25|25]], men dens ældste Arne gik på [[Katedralskolen]]. | Her kom den anden søn [[Asger Helge Knub|Helge]] til verden i 1917. I 1923 blev datteren Nanna Hjerdis Knub født, og lejligheden i Skansepalæet var efterhånden for lille. I 1926 kunne familien Knub rykke residensen til en villa på [[Gentoftevej]] [[Gentoftevej 5|5]]. Sønnen Helge gik på daværende tidspunkt på [[Forældreskolen]], der dengang holdt til i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 25|25]], men dens ældste Arne gik på [[Katedralskolen]]. | ||
===Byrådet og tillidsposter=== | === Byrådet og tillidsposter === | ||
En lang række tillidsposter blev betroet Knub; han var således formand for Civiletaternes Forening i Aarhus 1919-31 og medlem af bestyrelsen for Nordiska Järnvägsmannasällskapets arbejdssektion C for maskin- og elektroteknik 1924-49. | En lang række tillidsposter blev betroet Knub; han var således formand for Civiletaternes Forening i Aarhus 1919-31 og medlem af bestyrelsen for Nordiska Järnvägsmannasällskapets arbejdssektion C for maskin- og elektroteknik 1924-49. | ||
Knub var engageret i flere sangforeninger. I København var han medlem af Studentersangforeningen, og 20. februar 1930 var Knub med til at stifte foreningen [[Aarhus Studenter-Sangere]]. 3½ år senere 5. oktober 1933 blev Knub valgt til ny formand for foreningen ved en ekstraordinær generalforsaming - samme år som han selv kunne fejre 35 års jubilæum som studentersanger. Knub sad på formandsposten indtil 1937. Ved foreningens 25-års jubilæum i 1955 blev Knub hædret ved kransenedlæggelse på hans grav på [[Vestre Kirkegård]]. | Knub var engageret i flere sangforeninger. I København var han medlem af Studentersangforeningen, og 20. februar 1930 var Knub med til at stifte foreningen [[Aarhus Studenter-Sangere]]. 3½ år senere 5. oktober 1933 blev Knub valgt til ny formand for foreningen ved en ekstraordinær generalforsaming - samme år som han selv kunne fejre 35 års jubilæum som studentersanger. Knub sad på formandsposten indtil 1937. Ved foreningens 25-års jubilæum i 1955 blev Knub hædret ved kransenedlæggelse på hans grav på [[Vestre Kirkegård]]. | ||
Linje 30: | Linje 29: | ||
Endelig blev Knub udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1930 og i 1938 til Dannebrogsmand. | Endelig blev Knub udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1930 og i 1938 til Dannebrogsmand. | ||
===Knubs billedsamling=== | === Knubs billedsamling === | ||
I februar 1907 købte Knub et fotografiapparat af modellen Nova med Mars-anastigmat - objektiv og univers-lukker og blænder. Dette kan man læse i Knubs minutiøse protokoller over hans billedsamling. Protokollerne, som fandtes på [[Erhvervsarkivet]] - i dag Rigsarkivet - (digitaliseret af [[Aarhus Stadsarkiv]]) indeholder data som vejrforhold, klokkeslet, eksponeringstid. | I februar 1907 købte Knub et fotografiapparat af modellen Nova med Mars-anastigmat - objektiv og univers-lukker og blænder. Dette kan man læse i Knubs minutiøse protokoller over hans billedsamling. Protokollerne, som fandtes på [[Erhvervsarkivet]] - i dag Rigsarkivet - (digitaliseret af [[Aarhus Stadsarkiv]]) indeholder data som vejrforhold, klokkeslet, eksponeringstid. | ||
I gennem årene fik Knub oparbejdet en omfattende fotografisamling med mange billeder fra hans liv i Aarhus og København, jernbanemiljøet og hans rejser rundt i hele Europa. | I gennem årene fik Knub oparbejdet en omfattende fotografisamling med mange billeder fra hans liv i Aarhus og København, jernbanemiljøet og hans rejser rundt i hele Europa. | ||
===Medlem af eller byens repræsentant i ...=== | === Medlem af eller byens repræsentant i ... === | ||
*Udvalget for aldersrente 1925-29 | *Udvalget for aldersrente 1925-29 | ||
*Udvalget for understøttelse til børn af enker 1925-29 | *Udvalget for understøttelse til børn af enker 1925-29 | ||
Linje 51: | Linje 50: | ||
*Medarbejder ved 2. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon og har skrevet afsnittet om værkstederne i jubilæumsskriftet: De danske Statsbaner 1847-1947 (1947) | *Medarbejder ved 2. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon og har skrevet afsnittet om værkstederne i jubilæumsskriftet: De danske Statsbaner 1847-1947 (1947) | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. | *Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. | ||
* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk] | * [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk] |