Frederiksbjerg: Forskelle mellem versioner

Hovedparten af Frederiksbjerg lå oprindeligt i daværende [[Viby Kommune]], men blev i 1874 indlemmet i Aarhus Kommune, og det var herefter, at området for alvor blev bebygget.  

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til [[Viby Sogn]]. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.  

Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i [[Aarhus Byråd]], hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] og [[Odensegade]] forløber i dag.  

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især [[ Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]], havde fået forhindret, at knudepunktet blev i [[Brabrand]]. De delegerede og [[Aarhus Byråd]] fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved [[Mejlgades Port]].

[[Fil:000186124 l.jpg|350px|thumb|right| Hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og Jægergårdsvej (i dag [[Jægergårdsgade]]) set mod [[Bruuns Bro]]. På vej gennem krydset ses sporvogn nr. 21. Til venstre ses Peter Ehrenreich Isenkram og Udstyrsforretning i [[M.P. Bruuns Gade 34]]. Til højre i billedet ses de nu nedrevne ejendomme på M.P. Bruuns Gade 1-27. Tættest på kameraet nr. 27 "Korthuset", hvor fotograf og bogbinder [[Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud|Edvard Monsrud]] havde forrestning. Dernæst nr. 25, hvor guldsmed Carl Nielsen havde forretning. Bygningerne blev nedrevet i 1930'erne, da [[Aarhus Oliefabrik]] byggede sit nye hovedkvarter her.]]

Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs [[Marselisborg Allé]] blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret.

Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet en massiv befolkningstilvækst som følge af industrialiseringen. Den voksende industri krævede arbejdskraft og trak mange mennesker fra landet til byen. Da Frederiksbjerg i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000.  

Væksten fortsatte i det 20. Århundrede, og snart var [[Sankt Pauls Sogn]] det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev [[Skt. Lukas Kirke]] indviet i 1926 på [[Ingerslevs Boulevard]], hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel.

I 1896 købte Aarhus resten af [[Marselisborg Gods]] med skove, hvilket blev indlemmet i byen 1. januar 1899 og 1. oktober 1907. For de nyerhvervede områder fremlagdes den berømte byplan af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]].

* [[Sankt Lukas Sogn]]

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109875 Se arkivalier omhandlende Frederiksbjerg i AarhusArkivet]}}

* Kommuneatlas Århus I og II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997

* Frederiksbjerg Øst. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1979. Som [http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/frederiksbjerg/side1.htm netudgave] (læst august 2018)