Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863): Forskelle mellem versioner

Virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|Borgervæbningen]].

Bech blev udlært købmand i Aalborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Aarhus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, som blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.  

Der blev indsamlet både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle, trukket af 14 heste, i Bechs købmandsgård i Aarhus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, lejede Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.  

At flere familier stod i taknemmelighedsforhold til Marcus Galthen Bech ses blandt andet ved, at flere opkaldte deres sønner efter ham. Således fik møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle omkring 1854 en søn, der blev døbt Markus Galthen Bech Rasmussen, mens skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbte sin søn Marcus Galthen Jensen.

Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.  

Bech var kaptajn i [[borgervæbningen|Borgervæbningen]] fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

Bech deltog på forskellig måde i byens liv. Han var kaptajn i borgervæbningen og leder af det borgerlige artilleri, samt i 1828 i komiteen der varetog handelens og brænderiernes tarv. I 1838 var han herudover en af »fattigforstanderne«. Han indrettede et offentligt »russisk dampbad« i byen og arbejdede ivrigt for bymarkens udskiftning. I 1843-48 sad han i borgerrepræsentationen, og 1847 var han på valg til stænderforsamlingen uden dog at blive valgt. Han advarede mod at vælge »embedsmænd, som ikke er uafhængige af regeringen«, og håbede, at valget skulle vise, »at de bånd, som enevælden engang slyngede om borgersind og borgerfrihed, for stedse er sønderbrudte«. I 1857 valgtes han på et borgermøde til at deltage i den delegation, som på byens vegne skulle overrække kongen en adresse vedr. næringsloven. Han var endelig medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse.

*Komiteen til at anvise regninger 1843-47

*Fattigkommissionen 1843-47

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]] og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved [[Skambækken]] blev nedlagt.

==Litteratur og kilder==