10.897
redigeringer
Skolebadning: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|thumb| | [[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|thumb|right|350px|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller. | '''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed. | På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Anne Katrine Gjerløff & Anette Faye Jacobsen: Da skolen blev sat i system 1850-1920, Dansk skolehistorie 3, Aarhus Universitetsforlag 2014, s. 331-334. | * Anne Katrine Gjerløff & Anette Faye Jacobsen: Da skolen blev sat i system 1850-1920, Dansk skolehistorie 3, Aarhus Universitetsforlag 2014, s. 331-334. | ||
* Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Universitetsforlaget i Aarhus 1978, s. 64-65, 186-187, 225-226. | * Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Universitetsforlaget i Aarhus 1978, s. 64-65, 186-187, 225-226. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
* Aarhus Stiftstidende 30.05.1873, 12.09.1884, 04.05.1893, 19.06.1896, 22.09.1970, 28.09.1970 | * Aarhus Stiftstidende 30.05.1873, 12.09.1884, 04.05.1893, 19.06.1896, 22.09.1970, 28.09.1970 | ||
* Aktuelt 25.09.1970 | * Aktuelt 25.09.1970 | ||
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]] | |||
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]] | |||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | |||