11.539
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 28: | Linje 28: | ||
===M. P. Bruun og Bruuns Bro=== | ===M. P. Bruun og Bruuns Bro=== | ||
[[Fil:000186124 l.jpg|350px|thumb|right| Hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og Jægergårdsvej (i dag [[Jægergårdsgade]]) set mod [[ | [[Fil:000186124 l.jpg|350px|thumb|right| Hjørnet af [[M. P. Bruuns Gade]] og Jægergårdsvej (i dag [[Jægergårdsgade]]) set mod [[Bruuns Bro]]. På vej gennem krydset ses sporvogn nr. 21. Til venstre ses Peter Ehrenreich Isenkram og Udstyrsforretning i [[M.P. Bruuns Gade 34]]. Til højre i billedet ses de nu nedrevne ejendomme på M.P. Bruuns Gade 1-27. Tættest på kameraet nr. 27 "Korthuset", hvor fotograf og bogbinder [[Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud|Edvard Monsrud]] havde forrestning. Dernæst nr. 25, hvor guldsmed Carl Nielsen havde forretning. Bygningerne blev nedrevet i 1930'erne, da [[Aarhus Oliefabrik]] byggede sit nye hovedkvarter her.]] | ||
Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. | Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. |