9.500
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
Lisbjerg har altid været en stor landsby. Den havde omkring år 1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset herfra og fra udfyldningen af fortepladsen har Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet i sin bebyggelsesform. | Lisbjerg har altid været en stor landsby. Den havde omkring år 1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset herfra og fra udfyldningen af fortepladsen har Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet i sin bebyggelsesform. | ||
===Byen blev delt af landevejen=== | === Byen blev delt af landevejen === | ||
[[Fil: | [[Fil:000441043 l.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Lisbjerg. Foto: Stadsarkitektens kontor, 1974]] | ||
I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring forten. | I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring forten. | ||
Linje 29: | Linje 29: | ||
I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg et andelsmejeri. Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887 fremgik en notits i [[Jyllands-Posten]]. Med overskiften 'Mejerist Søges' havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsmejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede". Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag. | I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg et andelsmejeri. Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887 fremgik en notits i [[Jyllands-Posten]]. Med overskiften 'Mejerist Søges' havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsmejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede". Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag. | ||
===Lisbjerg i dag=== | === Lisbjerg i dag === | ||
Lisbjerg har i dag 1.030 indbyggere (2021), der stort set er fordelt på det område, der udgør den oprindelige landsby. Vest for det gamle Lisbjerg ligger [[AffaldsCentret]] i Aarhus med [[Lisbjerg Forbrændingen]] som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lidt nord herfor ligger én af de største autentiske japanske haver i Danmark på 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014 efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant samt event- og konferencecenter til haven. I den sydlige og nyplantede del af Lisbjerg Skov tæt på selve byen ligger der en stor campingplads. | Lisbjerg har i dag 1.030 indbyggere (2021), der stort set er fordelt på det område, der udgør den oprindelige landsby. Vest for det gamle Lisbjerg ligger [[AffaldsCentret]] i Aarhus med [[Lisbjerg Forbrændingen]] som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lidt nord herfor ligger én af de største autentiske japanske haver i Danmark på 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014 efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant samt event- og konferencecenter til haven. I den sydlige og nyplantede del af Lisbjerg Skov tæt på selve byen ligger der en stor campingplads. | ||
Linje 42: | Linje 42: | ||
Udviklingsplanen indeholder desuden en række punkter, som man starter med at arbejde med. Det gælder bl.a. et forskønnelsesprojekt for Randersvej, etablering af stiforbindelser til nabolandsbyerne og en forlægning af Ny Høgemosevej vest om Lisbjerg, så den tunge trafik til forbrændingsanlægget ikke længere skal ad Randersvej gennem Lisbjerg. | Udviklingsplanen indeholder desuden en række punkter, som man starter med at arbejde med. Det gælder bl.a. et forskønnelsesprojekt for Randersvej, etablering af stiforbindelser til nabolandsbyerne og en forlægning af Ny Høgemosevej vest om Lisbjerg, så den tunge trafik til forbrændingsanlægget ikke længere skal ad Randersvej gennem Lisbjerg. | ||
===Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 === | === Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 === | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. |