10.897
redigeringer
Jørgen Skeel (1578-1631): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Gift første gang 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)]] til Odden.<br>Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.<br> Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel (1623-1688)]] levede et langt liv. | Gift første gang 29. september 1607 i Viborg med Kirsten Lunge (1581-1609), datter af adelsmanden [[Ove Christoffersen Lunge (1548-1601)]] til Odden.<br>Gift anden gang 1. maj 1614 med Jytte Brock (1595-1640), datter af adelmanden [[Esge Brok (1578-1631)]] til Estrup. Gennem dette ægteskab tilegnede Jørgen Skeel sig godset Gammel Estrup, som hans efterkommere sidenhen beboede i århundreder, hvormed slægten fik tilhørsforhold til Østjylland og det nært liggende Aarhus.<br> Med sine hustruer fik Jørgen Skeel i alt seks børn, hvoraf kun den yngste, [[Christen Skeel (1623-1688)|Christen 'den rige' Skeel (1623-1688)]] levede et langt liv. | ||
Jørgen Skeel gik på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]] fra 1587 sammen med sin bror [[Otte Skeel ( | Jørgen Skeel gik på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]] fra 1587 sammen med sin bror [[Otte Skeel (1576-1634)]]. I 1590 rejse han udenlands og var bl.a. i Strasbourg, Frankrig, Italien og Tyskland. Han kom hjem i 1598 og blev i 1600-1607 hofjunker. Gennem denne post ledsagede han jævnligt gesandtskaber udenlands og fulgte i 1606 kong Christian 4. på en rejse til England. | ||
Fra 27. juni 1607 til 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen [[Knud Brahe (1554-1601)|Knud Brahes (1554-1601)]] kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i 1612-1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613. | Fra 27. juni 1607 til 16. oktober 1627 var han lensmand på Kalø, i 1609 blev han løjtnant ved morbroderen [[Knud Brahe (1554-1601)|Knud Brahes (1554-1601)]] kompagni. Her udmærkede han sig i 1611 under Kalmarkrigen, hvorefter han i 1612-1629 bestred posten som ritmester over den hvide fane. I 1616 blev han ridder af den væbnede arm, hvilket var et symbol for den ridderorden, som Christian 4. havde oprettet og uddelte i 1616 for hæderfulde bedrifter under Kalmarkrigen 1611-1613. | ||
