10.897
redigeringer
Hector Frederik Janson (1737-1805): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Hector Frederik Janson (1737-1805) (vis kildekode)
Versionen fra 11. jan. 2023, 15:17
, 11. januar 2023ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Hector Frederik Janson''' var biskop i Aarhus i 1789-1805. Født 2. oktober 1737 i Golzwarden i Oldenburg, død 4. februar 1805 i Aarhus og begravet i Aarhus Domkirke. Søn af sognepræst og assessor Gustav Ludwig Janson (ca. 1710-1788) og Elisabeth Beate Janson f. Schloifer (1702-1775). Gift 23. januar 1771 med Anna Marie Stendrup (1752-1806), datter af assessor i Hofretten og senere etatsråd Jacob Stendrup (1718-1791) og og Anna Magdalene Charlotte Wittmac...") |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Hector Frederik Janson''' var biskop i Aarhus i 1789-1805. | '''Hector Frederik Janson''' var biskop i Aarhus i 1789-1805. | ||
Født 2. oktober 1737 i Golzwarden i Oldenburg, død 4. februar 1805 i Aarhus og begravet i [[Aarhus Domkirke]]. | Født 2. oktober 1737 i Golzwarden i Oldenburg, død 4. februar 1805 i Aarhus og begravet i [[Aarhus Domkirke]], hvor han der findes en [[Gravminder i Aarhus Domkirke|mindetavle over ham]]. | ||
Søn af sognepræst og assessor Gustav Ludwig Janson (ca. 1710-1788) og Elisabeth Beate Janson f. Schloifer (1702-1775). | Søn af sognepræst og assessor Gustav Ludwig Janson (ca. 1710-1788) og Elisabeth Beate Janson f. Schloifer (1702-1775). | ||
Gift 23. januar 1771 med Anna Marie Stendrup (1752-1806), datter af assessor i Hofretten og senere etatsråd Jacob Stendrup (1718-1791) og og Anna Magdalene Charlotte Wittmack (ca. 1727-1783). | Gift 23. januar 1771 med Anna Marie Stendrup (1752-1806), datter af assessor i Hofretten og senere etatsråd Jacob Stendrup (1718-1791) og og Anna Magdalene Charlotte Wittmack (ca. 1727-1783). Tilsyneladende fik Janson og hans hustru ingen børn. | ||
Hector Frederik Janson studerede teologi i Göttingen, indtil han omkring 1758 blev hovmester for lensgreve Conrad Detlev Reventlows børn. I 1766 blev han tysk slotspræst i København og i 1772 blev han tysk hofprædikant, hvor han var højt anset og fik mange betydningsfulde venner og bekendte. | Hector Frederik Janson studerede teologi i Göttingen, indtil han omkring 1758 blev hovmester for lensgreve Conrad Detlev Reventlows børn. I 1766 blev han tysk slotspræst i København og i 1772 blev han tysk hofprædikant, hvor han var højt anset og fik mange betydningsfulde venner og bekendte. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Janson fik dog ikke indført alle de nye tiltag, han havde ønsket sig, og da han i 1788 skulle begynde at samarbejde med universitetets nye patron, hertugen af Augustenborg, der af personlighed stort set var Jansons modsætning, valgte han at trække sig fra universitetet. Til gengæld blev han allerede året efter, i 1789, udnævnt til biskop i Aarhus. Denne post bstred han frem til sin død. | Janson fik dog ikke indført alle de nye tiltag, han havde ønsket sig, og da han i 1788 skulle begynde at samarbejde med universitetets nye patron, hertugen af Augustenborg, der af personlighed stort set var Jansons modsætning, valgte han at trække sig fra universitetet. Til gengæld blev han allerede året efter, i 1789, udnævnt til biskop i Aarhus. Denne post bstred han frem til sin død. | ||
Så vidt det kan ses, var han en nidkærhed og konservativ biskop, der stillede høje krav til præsterne i Aarhus Stift og gennem visitatser førte nøje tilsyn med kirke- og skoleforhold. Også i sit ydre fremstod Janson som en myndig bispeskikkelse, men under overfladen skulle han have været en usædvanlig munter og elskværdig mand, og han nød megen agtelse både hos konservative og liberale. | Så vidt det kan ses, var han en nidkærhed og konservativ biskop, der stillede høje krav til præsterne i [[Aarhus Stift]] og gennem visitatser førte nøje tilsyn med kirke- og skoleforhold. Også i sit ydre fremstod Janson som en myndig bispeskikkelse, men under overfladen skulle han have været en usædvanlig munter og elskværdig mand, og han nød megen agtelse både hos konservative og liberale. | ||
===Se også=== | |||
*[[Aarhus Stift]] | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Dansk Biografisk Leksikon, "HULTMANN—JOACHIM FREDERIK", J.H. Schultz Forlag, 1937 | *Dansk Biografisk Leksikon, "HULTMANN—JOACHIM FREDERIK", J.H. Schultz Forlag, 1937 | ||
