9.515
redigeringer
m (Text replacement - "Thomas Arboe" to "Thomas Arboe (1836-1917)") |
mNo edit summary |
||
Linje 30: | Linje 30: | ||
=== Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling === | === Jernbanens virkninger på den aarhusianske byudvikling === | ||
Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Aalborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | ||
== Aarhus Hovedbanegård på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122775}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
Linje 36: | Linje 39: | ||
* Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl | * Århus, Byens historie, bind 3, 1870-1945, Århus Byhistorisk Udvalg, red. Ib Gejl | ||
* Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862. | * Århus Stiftstidende, 30. juni og 1. juli 1862. | ||
[[Kategori:Trafik & transport]] | [[Kategori:Trafik & transport]] | ||
[[Kategori:Det 19. århundrede]] | [[Kategori:Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] |