Hack Kampmann (1856-1920): Forskelle mellem versioner

'''Hack Kampmann''' (født 6. september 1856 i Ebeltoft, død 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykningsform kom tydeligt til udtryk igennem hans samarbejde med keramiker [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)]], som han arbejdede sammen med både på [[Aarhus Teater]] og [[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv]]. Aarhus Teater opførtes på baggrund af en samling af borgere, der var gået sammen om at samle penge til en ny og anselig bygning for scenekunsten i Aarhus. Iblandt disse tog købmand [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Chr. Lottrup]] kontakt til Kampmann, og hans udkast vandt over bl.a. Vilhelm Dahlerups forslag.