10.897
redigeringer
Vestergade 48: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Det ældste Vestergade 48
No edit summary |
|||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Det ældste Vestergade 48 === | === Det ældste Vestergade 48 === | ||
Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår, de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere. | Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår, de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere.jnh | ||
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|husnummersystemet]] i 1869 ændredes til det, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510. | Før [[Bygningsnumre i Aarhus|husnummersystemet]] i 1869 ændredes til det, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510. | ||
Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to. | Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to særskilte adresser. På den ene lå en gård med have, der var beboet af Peder Jacobsen, som sandsynligvis var bonde. I den anden del boede kapellan ved [[Vor Frue Kirke]] Erich Jacobsen Møller. I årtiet, som skøde- og panteprotokollen dækker over, skiftede begge steder ejere til hhv. Johanne Christensdatter og Helle Svendsdatter, der måske var enker efter de to førstnævnte. | ||
De næste spor efter bygningens historie stammer fra 1760'erne. Her bestod stedet ligeledes af to opdelte adresser. På den ene lå avlsmand [[Peder Lyrichsen (1701-1764)|Peder Lyrichsens (1701-1764)]] gård, og på den anden lå avlsmand og købmand [[Daniel Thyrrisen Bøggild (1723-1788)|Daniel Thyrrisen Bøggilds (1723-1788]]) gård. I 1768 gik Peder Lyrichsens gård til Joen Pedersen, der samme år solgte den til Daniel Thyrrisen Bøggild. Han kunne dermed kunne samle de to steder til ét, hvormed han fik en stor grund, der omtrent svarer til nutidens Vestergade 48. Han begyndte dog at leje den ene del ud til præsteenken, Dorothea Olesen Kopp (1724-1800). | |||
I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)|Peder Thyrrisen Bøggild]], som Daniel Thyrrisen Bøggild må have været beslægtet med. Overdragelsen skyldtes antageligt Daniel Thyrrisen Bøggilds høje alder og måske sygdom. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem med det samme. Den del, som Dorothea Olesen Kopp (1724-1800) havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand Mathias Ræmisch. | |||
I slutningen af 1780'erne solgte Mathias Ræmisch sin gård til købmand Rasmus Andersen Framlev, og i 1799 solgte Dorothea Olesen Kopp sin gård til købmand Engelbrecht Wahl. Under de ejere gik ejendommene ind i 1800-tallet. | |||
=== Restaurationer i Vestergade 48 === | === Restaurationer i Vestergade 48 === | ||
