10.897
redigeringer
Biblioteker i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker. | Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker. | ||
Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker. | Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da [[Peder Vognsen (-1204)|biskop Peder]] i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker. | ||
I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783. | I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783. | ||
