10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus. | Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus. | ||
Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan | Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1725)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje. | ||
== Se også == | == Se også == |
redigeringer