10.894
redigeringer
Lisbjerg Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, nu Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit. | Frem til 1867 stod der i kirken et såkaldt ”gyldent alter” dateret til 1150-1200, der dette år blev flyttet til Oldnordisk Museum, nu Nationalmuseet. Til alteret, der er udsmykket med en mængde figurer og ornamenter, hører et krucifiks, som formodes at være 50 år ældre. Begge dele blev sandsynligvis fremstillet på et værksted i Aarhus. Kirken har i dag stadig sin romanske døbefont af grovkornet granit. | ||
Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i Lisbjerg Sogn. I 1914 overgik kirken til selveje. | Lisbjerg Kirke har en lang og indviklet ejerskabshistorie. I 1477 erhvervede biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)|Jens Iversen Lange]] både [[Lisbjerg Sogn]] og kirke ved et mageskifte med [[Bispestolen Lisbjerg]], og indlemmede dem derefter i sit vikarie. Lisbjerg Kirke gik efterfølgende videre til Jens Iversen Langes arving, [[Erik Skram]], og derefter til Skrams slægtning, [[Marie Below]]. Året efter hendes død i 1651 afstod hendes arvinger kirken til [[Ide Daa]], der var enke efter Belows søn, [[Christian Holck]]. Daa giftede sig samme år med [[Christian Urne]], der solgte kirken til [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]. Det tyder på, at Rosenkrantz alligevel ikke kunne betale, og i 1672 tilhørte kirken Christian Urnes bror, [[Axel Urne]]. Samme år overdrog Axel Urne kirken til [[Mathias de Rrobergue]], hvis arvinger afstod deres anparter af kirken til Rrobergues svigersøn, [[Tøger Reenberg]] til [[Ristrup]]. Herefter fulgte kirken Ristrups ejerskab indtil 1801, hvor den daværende ejer, [[Peter Wormskjold]], afstod den til kongen. Kirken kom på auktion i 1807, hvor en borger fra Aarhus købte den og derefter solgte den til beboerne i [[Lisbjerg Sogn]]. I 1914 overgik kirken til selveje. | ||
== Se også == | == Se også == | ||
