10.897
redigeringer
Tilst Kirke: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"
No edit summary |
m (Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel") |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Indvendigt er Tilst Kirke rigt udsmykket med kalkmalerier fra omkring årene 1450-75, der blev restaureret først ved hovedistandsættelsen i 1959-60 og igen i 2003-2004. Hvælvene er blandt andet dekoreret med grå og rødbrune mønstre på ribbene, spinkle træer, planter eller blomster over buetoppene samt et træ, dyr og rosetter i loftets kapper. Væggene er nederst udsmykket med malerier af draperede tæpper, og ovenover er malet scener fra biblen. Langfredags begivenheder er gengivet på særligt meget plads, hvor de udspiller sig på næsten tegneserieagtig vis. | Indvendigt er Tilst Kirke rigt udsmykket med kalkmalerier fra omkring årene 1450-75, der blev restaureret først ved hovedistandsættelsen i 1959-60 og igen i 2003-2004. Hvælvene er blandt andet dekoreret med grå og rødbrune mønstre på ribbene, spinkle træer, planter eller blomster over buetoppene samt et træ, dyr og rosetter i loftets kapper. Væggene er nederst udsmykket med malerier af draperede tæpper, og ovenover er malet scener fra biblen. Langfredags begivenheder er gengivet på særligt meget plads, hvor de udspiller sig på næsten tegneserieagtig vis. | ||
Tilst Kirke har en lang ejerskabshistorie. Fra begyndelsen af 1300-tallet var kirken indlemmet i kannikebordet ved [[Aarhus Domkapitel]], hvilket betyder, at kirkens indtægter tilfaldt kannikerne. Ved kannikebordets udstykning i 1427 kom Tilst Kirke til at tilhøre [[Præbendet Årslev]] ved Aarhus Domkapitel. Et præbende var i katolsk tid en indtægtskilde, som blev givet til et enkelt medlem af domkapitlet, hvilket vil sige, at alle indtægter under Præbendet Årslev, herunder Tilst Kirkes indtægter, gik til en enkelt, gejstlig person. I 1686 blev Tilst Kirke sammen med [[Sønder Årslev Kirke]] afstået af kongen til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som sammen med sin hustru skænkede kirken den store, bruskbarokke altertavle, der i dag stadig står i koret. I 1691 solgte Bielke både Tilst og Sønder Årslev Kirke til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Herefter adskiltes kirkerne, da Wegerslev i 1693 solgte Sønder Årslev Kirke til sognepræsten i Hasle, [[Hans Lundgaard]], mens han selv beholdte Tilst Kirke. I 1711 solgte han den til [[Jørgen Grabow]], der samme år havde købt Sønder Årslev Kirke, og de to kirker fik dermed igen samme ejer. Efter Grabows død nedarvedes kirkerne til hans enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], der i 1731 afhændede dem til [[Sønder Årslev Sogn|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. De gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der på auktion i 1758 solgte kirkerne til to forskellige købere. Tilst Kirke gik til sognepræsten, [[Thomas Lillelund]], der allerede i 1860 solgte den videre til grev [[Christen Frijs]]. Denne havde ved auktionen i 1758 købt Sønder Årslev Kirke, og begge kirker fik dermed igen samme ejer. I 1809 overdrog Frijs skødet på Tilst Kirke til sognets hartkornsbesiddere, og i 1912 overgik kirken til selveje. | Tilst Kirke har en lang ejerskabshistorie. Fra begyndelsen af 1300-tallet var kirken indlemmet i kannikebordet ved [[[[Aarhus Domkapitel]]]], hvilket betyder, at kirkens indtægter tilfaldt kannikerne. Ved kannikebordets udstykning i 1427 kom Tilst Kirke til at tilhøre [[Præbendet Årslev]] ved [[Aarhus Domkapitel]]. Et præbende var i katolsk tid en indtægtskilde, som blev givet til et enkelt medlem af domkapitlet, hvilket vil sige, at alle indtægter under Præbendet Årslev, herunder Tilst Kirkes indtægter, gik til en enkelt, gejstlig person. I 1686 blev Tilst Kirke sammen med [[Sønder Årslev Kirke]] afstået af kongen til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som sammen med sin hustru skænkede kirken den store, bruskbarokke altertavle, der i dag stadig står i koret. I 1691 solgte Bielke både Tilst og Sønder Årslev Kirke til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Herefter adskiltes kirkerne, da Wegerslev i 1693 solgte Sønder Årslev Kirke til sognepræsten i Hasle, [[Hans Lundgaard]], mens han selv beholdte Tilst Kirke. I 1711 solgte han den til [[Jørgen Grabow]], der samme år havde købt Sønder Årslev Kirke, og de to kirker fik dermed igen samme ejer. Efter Grabows død nedarvedes kirkerne til hans enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], der i 1731 afhændede dem til [[Sønder Årslev Sogn|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. De gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der på auktion i 1758 solgte kirkerne til to forskellige købere. Tilst Kirke gik til sognepræsten, [[Thomas Lillelund]], der allerede i 1860 solgte den videre til grev [[Christen Frijs]]. Denne havde ved auktionen i 1758 købt Sønder Årslev Kirke, og begge kirker fik dermed igen samme ejer. I 1809 overdrog Frijs skødet på Tilst Kirke til sognets hartkornsbesiddere, og i 1912 overgik kirken til selveje. | ||
Tilst Kirke var fra efter reformationen og frem til kirkefællesskabets ophør i 1873 anneks til Sønder Årslev Kirke. Herefter blev [[Tilst Sogn|Tilst]] og [[Kasted Sogn|Kasted sogne]] til ét pastorat med Kasted som anneks til Tilst. | Tilst Kirke var fra efter reformationen og frem til kirkefællesskabets ophør i 1873 anneks til Sønder Årslev Kirke. Herefter blev [[Tilst Sogn|Tilst]] og [[Kasted Sogn|Kasted sogne]] til ét pastorat med Kasted som anneks til Tilst. | ||