Anonym

Marselisborg Renseværk: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
kort tilføjelse
m (kort tilføjelse)
Linje 16: Linje 16:


=== Opførelsen ===
=== Opførelsen ===
 
[[Fil:Kort over udloebsledning 1970 Stadsingeniørens kontor.jpg|350px|thumb|right|Kort over placering af mulig udløbsledning fra Marselisborg Renseværk. Stadsingeniørens Kontor. 1970]]
I efteråret 1962 gik arbejdet med at opføre sydbyens renseværk i gang, og i december 1962 var den ene af to store bundfældningstanke næsten færdigstøbt, mens der også var udgravet til den anden tank. Tankene var hver 33 meter i diameter og deres samlede kapacitet ville blive på godt 3575 kubikmeter svarende til ca. 3.5 mio. liter vand, hvoraf 362 liter forventedes at løbe igennem bundfældningstankene hvert sekund. Kapaciteten af renseanlægget var udmålt til at dække spildevandet fra godt 80.000 indbyggere. Ved renseværket blev der opført en 39 meter lang værkstedsbygning, der også rummede sandfanget, tavlerum og folkelokaler. Tre store ledningssystemer skulle føre spildevand til anlægget. Den ene ledning tog spildevand fra det nærmeste område ved renseværket, mens den anden også tog spildevand fra  et lokalt kvarter samt Holme-Tranbjerg, mens den store tredje og sidste ledning kom fra [[Aarhus Kloakpumpestation]] ved [[Jægergårdsgade]].
I efteråret 1962 gik arbejdet med at opføre sydbyens renseværk i gang, og i december 1962 var den ene af to store bundfældningstanke næsten færdigstøbt, mens der også var udgravet til den anden tank. Tankene var hver 33 meter i diameter og deres samlede kapacitet ville blive på godt 3575 kubikmeter svarende til ca. 3.5 mio. liter vand, hvoraf 362 liter forventedes at løbe igennem bundfældningstankene hvert sekund. Kapaciteten af renseanlægget var udmålt til at dække spildevandet fra godt 80.000 indbyggere. Ved renseværket blev der opført en 39 meter lang værkstedsbygning, der også rummede sandfanget, tavlerum og folkelokaler. Tre store ledningssystemer skulle føre spildevand til anlægget. Den ene ledning tog spildevand fra det nærmeste område ved renseværket, mens den anden også tog spildevand fra  et lokalt kvarter samt Holme-Tranbjerg, mens den store tredje og sidste ledning kom fra [[Aarhus Kloakpumpestation]] ved [[Jægergårdsgade]].


Udover opførelsen af renseanlægget opførtes også en større ledning til transport af slam til renovationsværket [[Eskelund]]. Desuden renoveredes Aarhus Kloakpumpestation ved en betydelig udvidelse.
Udover opførelsen af renseanlægget opførtes også en større ledning til transport af slam til renovationsværket [[Eskelund]]. Desuden renoveredes Aarhus Kloakpumpestation ved en betydelig udvidelse.
Selvom Marselisborg Renseværk blev taget i brug i 1966, blev den lange udløbsledning i Aarhusbugten ikke opført ved samme tid. Ledningen var oprindeligt projekteret til at være ca. 225 meter, og der blev af flere omgange i 1966, 1968 og 1969 foretaget undersøgelser om den rette placering i bugten.


== Marselisborg Renseværk på AarhusArkivet ==
== Marselisborg Renseværk på AarhusArkivet ==
Linje 33: Linje 35:
* Aarhus Stiftstidende. 11 mio. kroner brugt for at skaffe rent badevand. 31-08-1966.
* Aarhus Stiftstidende. 11 mio. kroner brugt for at skaffe rent badevand. 31-08-1966.
* Aarhus Stiftstidende. Største betydning for at skabe rent vand i Århus-bugten. 21-06-1966.
* Aarhus Stiftstidende. Største betydning for at skabe rent vand i Århus-bugten. 21-06-1966.
* Magistratens 2. afdeling. Den tekniske forvaltning. Århus C. Stadsing.j.nr. 1283. 04-08-1971.


[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Samfund]]