662
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 82: | Linje 82: | ||
===Bygninger og personer=== | ===Bygninger og personer=== | ||
* '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3). | * '''[[Fredens Torv 1]]''': [[Trods Katholm]], er en tidligere fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3). | ||
* '''[[Fredens Torv 2]]''' | |||
* '''[[Fredens Torv 3A]]''': I de siden 1970 fredede baghuse og det fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]]. | * '''[[Fredens Torv 3A]]''': I de siden 1970 fredede baghuse og det fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]]. | ||
* '''[[Fredens Torv 3B]]''' | * '''[[Fredens Torv 3B]]''' | ||
Linje 87: | Linje 88: | ||
* '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | * '''[[Fredens Torv 7]]''': Hjørneejendom, der også har adressen [[Fredensgade|Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9), regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | * '''[[Fredens Torv 8]]''': Opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | ||
* '''[[Fredens Torv 9]]''' | |||
* '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte. | * '''[[Fredens Torv 10]]''': Opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte. | ||
* '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. | * '''[[Fredens Torv 12]]''': Bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. |
redigeringer