11.557
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
I 1920 blev han vært på [[Savoy Hotel]] i [[Banegårdsgade 6-8]], men allerede året efter forlod han stillingen og blev gæstgiver på [[Parkhotellet]], [[Ryesgade 27]]. Begge steder forsøgte han at få bevillinger, men alle hans ansøgninger blev afvist, og Thompson måtte nøjes med sin gæstgiverbevilling, som betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet. | I 1920 blev han vært på [[Savoy Hotel]] i [[Banegårdsgade 6-8]], men allerede året efter forlod han stillingen og blev gæstgiver på [[Parkhotellet]], [[Ryesgade 27]]. Begge steder forsøgte han at få bevillinger, men alle hans ansøgninger blev afvist, og Thompson måtte nøjes med sin gæstgiverbevilling, som betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet. | ||
Under sin tid på Parkhotellet forsøgte Thompson flere gange at opnå bevillinger, både i forhold til udvidet lukketid, godkendelse til at afholde koncerter, og retten til at servere for andre end logerende, men alt blev afvist. Afslag kunne blandt andet gives, hvis beværtningen eller restauratøren havde et dårligt ry, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der skulle gives bevillinger til Thompson. | Under sin tid på Parkhotellet forsøgte Thompson flere gange at opnå bevillinger, både i forhold til udvidet lukketid, godkendelse til at afholde koncerter, og retten til at servere for andre end logerende, men alt blev afvist. Afslag kunne blandt andet gives, hvis beværtningen eller restauratøren havde et dårligt ry, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der skulle gives bevillinger til Thompson. | ||
Da Thompson i 1920 ansøgte [[Aarhus Byråd]] om bevilling til at drive beværtning og gæstgiveri på Savoy blev andraget efter en længere diskussion taget tilbage. I byrådsreferatet kan man læse, at [[Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)|Mariane Thomsen]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] ''"vilde anbefale at nægte Andragendet. Der var jo' Tale om et ret stort Hotel, og det vilde sikkert gøre et mærkligt Indtryk paa fremmede tilrejsende, som tog ind der, at blive modtaget af en sort Mand som Hotelvært. Byen kunde daarlig være det | |||
bekendt."'' [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)]] fra partiet [[Højre]] ''"maatte give Frk. Thomsen Ret. Det var ikke Byens Folk, men tilrejsende, der skulde bo paa Hotellet, og hvis Medlemmerne havde rejst noget ude, vilde de vide, at det næsten var utænkeligt andetsteds at se en sort Mand som Hotelvært, og navnlig Folk fra den anden Side Atlanten vilde vist blive i høj Grad forbavsede, hvis de skulde opleve dette. De farvede kunde være udmærkede Mennesker, men de nød nu engang ikke almindelig Tillid som andre, og det burde særlig være Tilfældet med en Hotelvært." '' [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)]] fra [[De Radikale Venstre]], men dog ikke, at anbefalingen skulle afslås grundet Thopmsons hudfarve, ''"idet han undertiden havde trakteret Folk saa haardt, at de maatte sys sammen bagefter"''. [[Mikael Johansen (1854-1931)]] ligeledes fra Højre mente ikke, at ''"man burde heller ikke forhindre denne Mand i at skabe sig en Levevej, fordi han var fremmed og tilhørte et andet Folk."'' | |||
Thompson holdt dog alligevel nattebal og serverede alkohol, og alene i 1923 blev han idømt først en bøde på 600 kr. og senere en på 500 kr., begge for ulovligt nattesæde - altså at servere for gæster efter lukketid. De gentagende overtrædelser medførte en lang række bødesager, som til sidst udløste én enkelt bøde på 10.000 kr. Thompsons økonomi blev efterhånden tynget af de mange bøder og efterbetalinger, og i 1933 troppede fogeden op hos Parkhotellet for at inddrive gælden. Thompson påstod, at han ikke kunne betale, men en afhøring af en tjenestepige afslørede, at der var gemt penge under et badekar, og derfor blev Thompson også sigtet for skyldnersvig. | Thompson holdt dog alligevel nattebal og serverede alkohol, og alene i 1923 blev han idømt først en bøde på 600 kr. og senere en på 500 kr., begge for ulovligt nattesæde - altså at servere for gæster efter lukketid. De gentagende overtrædelser medførte en lang række bødesager, som til sidst udløste én enkelt bøde på 10.000 kr. Thompsons økonomi blev efterhånden tynget af de mange bøder og efterbetalinger, og i 1933 troppede fogeden op hos Parkhotellet for at inddrive gælden. Thompson påstod, at han ikke kunne betale, men en afhøring af en tjenestepige afslørede, at der var gemt penge under et badekar, og derfor blev Thompson også sigtet for skyldnersvig. |