Anonym

Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 41: Linje 41:


Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med.
Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med.
[[Fil:Generalstabens Kaart over Danmark Aarhus og Omegn 1875 1922 wiki.jpg|thumb|350px|Generalstabens Kaart over Danmark med optegnelse af vandledning og trykzoner. Overtryk efter Kobberstik opmaalt 1875. 1922.]]


=== Vandværkets betydning ===
=== Vandværkets betydning ===
Linje 50: Linje 48:
Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et nyt kapitel i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg. Også pumpestationer, rensningsanlæg og underjordiske beholdere blev et nyt bekendtskab for mange af byens borgere der måtte koncentrere sig om at følge med i en tid med hurtige forandringer.
Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et nyt kapitel i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg. Også pumpestationer, rensningsanlæg og underjordiske beholdere blev et nyt bekendtskab for mange af byens borgere der måtte koncentrere sig om at følge med i en tid med hurtige forandringer.


Læs mere her: ''[[Vandtårnet ved Randersvej]]''
{| class="wikitable"
|+ Samlet m3 forbrug i udvalgte år
|-
! År !! Forbrug
|-
| 1872-73 || 394.200 m3
|-
| 1881 || 788.400 m3
|-
| 1884 || 1.051.100 m3
|-
| 1896 || 1.890.000 m3
|-
| 1901 || 2.500.000 m3
|}


=== Artesiske boringer og den moderne vandforsyning ===
=== Artesiske boringer og den moderne vandforsyning ===


Den tekniske udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, og det kom særlig byboere til gode. I 1898 havde byrådet bevilget penge til et såkaldt artesisk boringsanlæg i Stavtrup. Fra det nye anlæg var det planen at opføre en betonvandledning til byens vandværk ved Silkeborgvej. Med den nye artesiske boring sikredes en stabil vandindvinding fra en naturlig grundvandskilde. Artesiske vandboringer fungerede ved at sørge for, at et tilpas stort tryk fra boringen gav vandet anledning til ved egen kraft at gennembryde eventuelle vandstandsende lag for derefter at presse sig op til overfladen – nogle gange med enorm kraft. Det nye anlæg og dertilhørende vandledning stod klar i 1902, og dermed var byen forsynet med grundvand, og ikke som tidligere, med vand kun fra Aarhus Å.  
Den tekniske udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, og det kom særlig byboere til gode. I 1898 havde byrådet bevilget penge til et såkaldt artesisk boringsanlæg i Stavtrup. Fra det nye anlæg var det planen at opføre en betonvandledning til byens vandværk ved Silkeborgvej. Med den nye artesiske boring sikredes en stabil vandindvinding fra en naturlig grundvandskilde. Artesiske vandboringer fungerede ved at sørge for, at et tilpas stort tryk fra boringen gav vandet anledning til ved egen kraft at gennembryde eventuelle vandstandsende lag for derefter at presse sig op til overfladen – nogle gange med enorm kraft. Det nye anlæg og dertilhørende vandledning stod klar i 1902, og dermed var byen forsynet med grundvand, og ikke som tidligere, med vand kun fra Aarhus Å.  
 
[[Fil:Generalstabens Kaart over Danmark Aarhus og Omegn 1875 1922 wiki.jpg|thumb|350px|Generalstabens Kaart over Danmark med optegnelse af vandledning og trykzoner. Overtryk efter Kobberstik opmaalt 1875. 1922.]]
Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. De arealer som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand lå i forskellige højdebeliggenheder, og det var besluttedes derfor at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner, hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone.  
Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. De arealer som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand lå i forskellige højdebeliggenheder, og det var besluttedes derfor at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner, hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone.  


Linje 66: Linje 78:


Tårnet var i drift til 1980, hvorefter det i 1989 solgtes af Aarhus Kommune til "Fonden Vandtårnet på Randersvej", der forsøgte at indrette et kulturhus for lokalområdets børn og unge.  
Tårnet var i drift til 1980, hvorefter det i 1989 solgtes af Aarhus Kommune til "Fonden Vandtårnet på Randersvej", der forsøgte at indrette et kulturhus for lokalområdets børn og unge.  
Læs mere her: ''[[Vandtårnet ved Randersvej]]''


== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet ==
== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet ==