9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
Den tekniske udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, og det kom særlig byboere til gode. I 1898 havde byrådet bevilget penge til et såkaldt artesisk boringsanlæg i Stavtrup. Fra det nye anlæg var det planen at opføre en betonvandledning til byens vandværk ved Silkeborgvej. Med den nye artesiske boring sikredes en stabil vandindvinding fra en naturlig grundvandskilde. Artesiske vandboringer fungerede ved at sørge for, at et tilpas stort tryk fra boringen gav vandet anledning til ved egen kraft at gennembryde eventuelle vandstandsende lag for derefter at presse sig op til overfladen – nogle gange med enorm kraft. Det nye anlæg og dertilhørende vandledning stod klar i 1902, og dermed var byen forsynet med grundvand, og ikke som tidligere, med vand kun fra Aarhus Å. | Den tekniske udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, og det kom særlig byboere til gode. I 1898 havde byrådet bevilget penge til et såkaldt artesisk boringsanlæg i Stavtrup. Fra det nye anlæg var det planen at opføre en betonvandledning til byens vandværk ved Silkeborgvej. Med den nye artesiske boring sikredes en stabil vandindvinding fra en naturlig grundvandskilde. Artesiske vandboringer fungerede ved at sørge for, at et tilpas stort tryk fra boringen gav vandet anledning til ved egen kraft at gennembryde eventuelle vandstandsende lag for derefter at presse sig op til overfladen – nogle gange med enorm kraft. Det nye anlæg og dertilhørende vandledning stod klar i 1902, og dermed var byen forsynet med grundvand, og ikke som tidligere, med vand kun fra Aarhus Å. | ||
Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. | Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. De arealer som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand lå i forskellige højdebeliggenheder, og det var besluttedes derfor at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner, hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone. | ||
Forsyningen af vand fra de artesiske boringer banede vejen for videreudviklingen af teknikken bag vandindvinding og pumpeanlæggene der stod for rensning og filtrering. Moderniseringer med hurtigfiltre og elektrisk betjente pumper, der krævede mindre plads gav økonomisk bedre løsninger og driftsfordele. Vandforbruget steg fra at være omkring 50 liter pr. indbygger ved vandværkets opførelse til at være 4 eller 5-doblet i 1950. Dette betød, at der begyndte at opstå interesse for mængden af det tilgængelige vand som det moderne efterkrigssamfund krævede. Allerede ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til mere end 50.000, og derfor var der også behov for at byens vandværk skulle følge udviklingen gennem flere udvidelser og ombygninger. Fra 1912 blev det bestemt at vandforbruget blev betalt igennem en vandafgift aflæst ved en vandmåler i hver ejendom, som der i 1922 var installeret 4778 af i Aarhus . | Forsyningen af vand fra de artesiske boringer banede vejen for videreudviklingen af teknikken bag vandindvinding og pumpeanlæggene der stod for rensning og filtrering. Moderniseringer med hurtigfiltre og elektrisk betjente pumper, der krævede mindre plads gav økonomisk bedre løsninger og driftsfordele. Vandforbruget steg fra at være omkring 50 liter pr. indbygger ved vandværkets opførelse til at være 4 eller 5-doblet i 1950. Dette betød, at der begyndte at opstå interesse for mængden af det tilgængelige vand som det moderne efterkrigssamfund krævede. Allerede ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til mere end 50.000, og derfor var der også behov for at byens vandværk skulle følge udviklingen gennem flere udvidelser og ombygninger. Fra 1912 blev det bestemt at vandforbruget blev betalt igennem en vandafgift aflæst ved en vandmåler i hver ejendom, som der i 1922 var installeret 4778 af i Aarhus . | ||
