Anonym

Peder Rosenørn (1711-1790): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 20: Linje 20:
Rosenørn stod nu alene med fire børn - den femte og ældste tjente som hofdame for prinsesse Sophie Frederikke - men havde på grund af sin stiftamtmandspost ikke tid til at være hos dem. Af de fire lod han derfor sine tre døtre bo hos deres mormor på Ulriksholm Slot, og hans søn sendte han på udlandsrejse. Det gik dog alle fem børn godt i deres videre liv.
Rosenørn stod nu alene med fire børn - den femte og ældste tjente som hofdame for prinsesse Sophie Frederikke - men havde på grund af sin stiftamtmandspost ikke tid til at være hos dem. Af de fire lod han derfor sine tre døtre bo hos deres mormor på Ulriksholm Slot, og hans søn sendte han på udlandsrejse. Det gik dog alle fem børn godt i deres videre liv.


I 1778 blev Rosenørn udnævnt til kammerherre, og hans stjerne ved hoffet fortsatte kun med at stige. Som stiftamtmand havde Rosenørn tilsyneladende også succes. Det er dog svært at sige meget om borgernes holdning til ham, da der ikke findes kilder derom. At han sad som amtmand i 17 år og selv skulle bede om at gå af kan dog tyde på, at han var accepteret og formodentlig også vellidt.
I 1778 blev Rosenørn udnævnt til kammerherre, og hans stjerne ved hoffet fortsatte kun med at stige. Som stiftamtmand havde Rosenørn tilsyneladende også succes. Det er dog svært at sige meget om borgernes holdning til ham, da der ikke findes kilder derom. At han sad som stiftamtmand i 17 år og selv skulle bede om at gå af kan dog tyde på, at han var accepteret og formodentlig også vellidt.
 
Trods sin succes valgte Rosenørn i 1780 at fratræde sin stilling i Aarhus, for at tage til København, så han kunne være tættere på sine børn, der alle boede der. Ved sin afgang fra hvervet modtog han følgende vers af biskop [[Jørgen Hee (1714-1788)]], der sætter Peder Rosenørn i et positivt lys:
: ''En Rose længe har i Aarhuus Stift floreret,<br>Som med sin yndig Floor har hver Mands Lyst formeeret<br>En Ørn har svinget sig om Stiftets Ret og Roe,<br>Dertil brugt Ørnesyn men aldrig Ørnekloe.<br>Der siges, Rosen skal et andet Sted forplantes.<br>Wel naar ey saunes skal, hvad got hos denne fandtes,<br>Naar den, der drage skal i Ørnens Reede ind,<br>Besidder dens Forstand og redelige Sind.<br>Gud føre Rosen frem, uskadt paa Ørnevinger<br>Saa at ey nogen Mandens Liv og Hilsen tvinger.<br>Dens gode Rygte her i fulde Blomster staar,<br>Endog naar Rosen med sin Ørn til Himlen gaar.''


===Senere liv og eftermæle===
===Senere liv og eftermæle===
Trods sin succes valgte Rosenørn i 1780 at fratræde sin stilling i Aarhus, for at tage til København, han kunne være tættere på sine børn, der alle boede der. Allerede samme år blev han udnævnt til gehejmekonferensråd samt ''Justitiarius i Højesteret''. Sidstnævnte forsøgte han dog at takke nej til, men uden held, indtil han i 1782 ikke længere kunne passe arbejdet på grund af en øjensygdom. Han blev derpå kongens overhofmundskænk med ''frit Logis og Bouche en cour'', hvilket tilsyneladende passede ham bedre.
Da Peder Rosenørn i 1780 bosatte sig i København, blev han taget godt imod ved hoffet, og som en form for varm velkomst blev han med det samme udnævnt til gehejmekonferensråd og indsat som ''Justitiarius i Højesteret''. Sidstnævnte forsøgte han dog at takke nej til, men uden held, indtil han i 1782 ikke længere kunne passe arbejdet på grund af en øjensygdom. Han blev derpå kongens overhofmundskænk med ''frit Logis og Bouche en cour'', hvilket tilsyneladende passede ham bedre.


En senere historiker, der har undersøgt Peder Rosenørns historie nærmere, har skrevet om ham, at han var en ''"elskværdig Personlighed, der har en egen mild og munter Maade at tage de Genvordigheder paa, der maatte komme. Vi kender ham forud, som den gode Søn, der straks efter Faderens Død aabner Hjemmet paa Katholm for sin Moder, Mette Benzonz ... ligesom han, 1756, har taget sin Søster Antoinette Gersdorffs ... Børn til sig. Kongerne har sat Pris paa ham, og Bevis paa deres Gunst er i fuldt Maal tilfaldet ham og hans Slægt. Lidt forfængelig maaske, men alligevel saa taknemlig, baade mod Gud ... og mod Menneskene, gaar han sin Vej gennem Livet"''.
En senere historiker, der har undersøgt Peder Rosenørns historie nærmere, har skrevet om ham, at han var en ''"elskværdig Personlighed, der har en egen mild og munter Maade at tage de Genvordigheder paa, der maatte komme. Vi kender ham forud, som den gode Søn, der straks efter Faderens Død aabner Hjemmet paa Katholm for sin Moder, Mette Benzonz ... ligesom han, 1756, har taget sin Søster Antoinette Gersdorffs ... Børn til sig. Kongerne har sat Pris paa ham, og Bevis paa deres Gunst er i fuldt Maal tilfaldet ham og hans Slægt. Lidt forfængelig maaske, men alligevel saa taknemlig, baade mod Gud ... og mod Menneskene, gaar han sin Vej gennem Livet"''.
10.897

redigeringer