9.515
redigeringer
Langenæs Sogn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 197: | Linje 197: | ||
Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. | Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. | ||
===Sognets historie=== | === Sognets historie === | ||
Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af [[Skt. Pauls Sogn]], som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]]. [[Skt. Lukas Kirke]] blev indviet i 1926. | Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af [[Skt. Pauls Sogn]], som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]]. [[Skt. Lukas Kirke]] blev indviet i 1926. | ||
I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000. | I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000. | ||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | === Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | ||
==== Sognets kirke ==== | ==== Sognets kirke ==== | ||
Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en | Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en kirke. De første spadestik til Langenæskirken blev taget i [[Kirkedammen]] den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget. | ||
Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966. | Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966. | ||
Arkitekterne Graves og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr. | Arkitekterne Graves og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr. | ||
Læs mere her: ''[[Langenæskirken]]'' | |||
=== Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn === | === Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn === | ||
