9.515
redigeringer
Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Kvarteret og trafikken fortættes
No edit summary |
|||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | [[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]] | ||
På teglværket og [[A/S Aarhus Trælasthandel | På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.” | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||
