10.897
redigeringer
Mejlgade 53: Forskelle mellem versioner
→Vognmandsforretning
No edit summary |
|||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
I 1845 var Peder Jørgensens husstand skrumpet lidt ind og bestod kun af ham selv, en ny hustru, to børn og fire tjenestefolk. Til gengæld var skrædder Lauritz Høltzermann flyttet ind i den ene del af gården sammen med sin hustru og søn. På adressen boede også en kludesamler og en arbejdsmand med hver deres små familier. Både Jørgensen og Høltzermann boede også på adressen i 1850 med næsten uændrede husstande. Desuden var der flyttet en daglejer og hans hustru til adressen samt tre ugifte, unge håndarbejdersker, hvoraf to havde et lille barn. | I 1845 var Peder Jørgensens husstand skrumpet lidt ind og bestod kun af ham selv, en ny hustru, to børn og fire tjenestefolk. Til gengæld var skrædder Lauritz Høltzermann flyttet ind i den ene del af gården sammen med sin hustru og søn. På adressen boede også en kludesamler og en arbejdsmand med hver deres små familier. Både Jørgensen og Høltzermann boede også på adressen i 1850 med næsten uændrede husstande. Desuden var der flyttet en daglejer og hans hustru til adressen samt tre ugifte, unge håndarbejdersker, hvoraf to havde et lille barn. | ||
Mellem 1850 og 1855 blev gården solgt til Søren Pellegaards enke, hvorefter den overgik til vognmand Søren Peter Meyer. Han havde boet på adressen allerede i 1834 som vognmand Peder Jørgensens plejesøn og havde siden stiftet familie og egen vognmandsforretning. I mellemtiden var der også kommet en ny lejer i gården på Mejlgade | Mellem 1850 og 1855 blev gården solgt til Søren Pellegaards enke, hvorefter den overgik til vognmand Søren Peter Meyer. Han havde boet på adressen allerede i 1834 som vognmand Peder Jørgensens plejesøn og havde siden stiftet familie og egen vognmandsforretning. I mellemtiden var der også kommet en ny lejer i gården på Mejlgade 53, nemlig skræddermester Claus Lauritzen Høltzermann, der var Lauritz Høltzermanns søn. | ||
I midten af 1850'erne døde Søren Peter Meyer, og hans enke, Johanne Marie Meyer f. Jørgensen, overtog ejerskabet af gården. Hun fik den ombygget i 1856, så forhusets facade til gaden og nordgavl blev sat i grundmur. Hun afhændede giftede sig herefter hurtigt igen med vognmand Christen Nielsen Meyer, en formodet slægtning til hendes afdøde mand, og overdrog gården til ham. De boede herefter sammen i gården med hendes børn af første ægteskab og en tjenestekarl. Derudover boede der tre andre familier på adressen, nemlig vævermester Johan Møller, saddelmagermester Carl Priest og brænderibestyrer Niels Nielsen med deres respektiver koner og børn. | I midten af 1850'erne døde Søren Peter Meyer, og hans enke, Johanne Marie Meyer f. Jørgensen, overtog ejerskabet af gården. Hun fik den ombygget i 1856, så forhusets facade til gaden og nordgavl blev sat i grundmur. Hun afhændede giftede sig herefter hurtigt igen med vognmand Christen Nielsen Meyer, en formodet slægtning til hendes afdøde mand, og overdrog gården til ham. De boede herefter sammen i gården med hendes børn af første ægteskab og en tjenestekarl. Derudover boede der tre andre familier på adressen, nemlig vævermester Johan Møller, saddelmagermester Carl Priest og brænderibestyrer Niels Nielsen med deres respektiver koner og børn. | ||