10.897
redigeringer
Linje 20: | Linje 20: | ||
===Vognmandsforretning=== | ===Vognmandsforretning=== | ||
På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I folketællingen fra 1834 ses han boende der med sin hustru og deres seks børn, en plejesøn og to tjenestekarle. I 1840 havde Peder Jørgensen ændret stilling til "hyrekusk". Han var blevet enke og boede på adressen med to døtre, to sønner, der arbejdede for ham som tjenestekarle, samt fire tjenestefolk og en vognmand, der ligeledes arbejdede for ham. Det tyder altså på, at hans virksomhed på dette tidspunkt havde fået en anseelig størrelse. Udover ovennævnte personer boede på adressen også en enkedame med hendes plejesøn samt skomager Chresten Fløistrup med familie og to skomagerlærlinge. | På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I folketællingen fra 1834 ses han boende der med sin hustru og deres seks børn, en plejesøn og to tjenestekarle. Desuden boede der seks andre familier på adressen, som dermed rummede 33 mennesker i alt. I 1840 havde Peder Jørgensen ændret stilling til "hyrekusk". Han var blevet enke og boede på adressen med to døtre, to sønner, der arbejdede for ham som tjenestekarle, samt fire tjenestefolk og en vognmand, der ligeledes arbejdede for ham. Det tyder altså på, at hans virksomhed på dette tidspunkt havde fået en anseelig størrelse. Udover ovennævnte personer boede på adressen også en enkedame med hendes plejesøn samt skomager Chresten Fløistrup med familie og to skomagerlærlinge. | ||
I 1845 var Peder Jørgensens husstand skrumpet lidt ind og bestod kun af ham selv, en ny hustru, to børn og fire tjenestefolk. Til gengæld var skrædder Lauritz Høltzermann flyttet ind i den ene del af gården sammen med sin hustru og søn. På adressen boede også en kludesamler og en arbejdsmand med hver deres små familier. Både Jørgensen og Høltzermann boede også på adressen i 1850 med næsten uændrede husstande. Desuden var der flyttet en daglejer og hans hustru til adressen samt tre ugifte, unge håndarbejdersker, hvoraf to havde et lille barn. | I 1845 var Peder Jørgensens husstand skrumpet lidt ind og bestod kun af ham selv, en ny hustru, to børn og fire tjenestefolk. Til gengæld var skrædder Lauritz Høltzermann flyttet ind i den ene del af gården sammen med sin hustru og søn. På adressen boede også en kludesamler og en arbejdsmand med hver deres små familier. Både Jørgensen og Høltzermann boede også på adressen i 1850 med næsten uændrede husstande. Desuden var der flyttet en daglejer og hans hustru til adressen samt tre ugifte, unge håndarbejdersker, hvoraf to havde et lille barn. |
redigeringer