10.894
redigeringer
Borrebækken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Oprensningen af Borrebækken blev generelt forsømt, men brokkede borgerne sig over det, lød svaret, at et sådant arbejde ville være omsonst ''"fordi Uhumskheder, der udfløde fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken". | Oprensningen af Borrebækken blev generelt forsømt, men brokkede borgerne sig over det, lød svaret, at et sådant arbejde ville være omsonst ''"fordi Uhumskheder, der udfløde fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken". | ||
I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. | I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt. | ||
Da Aarhus fik sit [[Aarhus Vandforsyning|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket. | Da Aarhus fik sit [[Aarhus Vandforsyning|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket. | ||
Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling. | |||
===Dårlig vandkvalitet og rørlægning=== | ===Dårlig vandkvalitet og rørlægning=== | ||
Selvom Liisberg ikke længere brugte vandet fra Borrebækken, var der ikke meget strøm i den, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og | Selvom Liisberg ikke længere brugte vandet fra Borrebækken i sit brænderi, var der ikke meget strøm i den, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og ildelugtende, især om sommeren. Tilsyneladende skyldtes bækkens forurening flere andre faktorer, bl.a. kunne der i 1869 konstateres ''"ildelugtende Vandsamling ved Borrebækken's Udløb, foraarsaget af Arbejdet med Kystbelægningen"'', og afløb fra forskellige husholdninger og rendestene forværrede ligeledes vandkvaliteten. Det hjalp ikke, at folk, der boede nær den, var tilbøjelige til at kaste alskens affald deri. | ||
I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og | Tilstandene forårsagede, at flere beklagede flere sig i avisen over Borrebækken og dens lugt. Der førtes mange debatter i byrådet i den anledning, men det førte længe ikke til noget. Eksempelvis blev ''"Anlæg af en Cloak over Borrebækken fra Paradiisgade til Havet"'' diskuteret i byrådet i 1874, men sagen blev udskudt. | ||
I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og vandkvalitetens sundhedsrisici begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 37: | Linje 39: | ||
*Sejrs sedler, 1845-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124020 | *Sejrs sedler, 1845-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124020 | ||
*Sejrs sedler, 1857-04-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124023 | *Sejrs sedler, 1857-04-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124023 | ||
*Sejrs sedler, 1862, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124028 | |||
*Sejrs sedler, 1866-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124030 | |||
*Sejrs sedler, 1869-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124031 | |||
*Sejrs sedler, 1872-06-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057179 | |||
*Sejrs sedler, 1874-06-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124036 | |||
