Anonym

Borrebækken: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Borrebækken (vis kildekode)

Versionen fra 18. okt. 2022, 12:54

111 bytes tilføjet ,  18. oktober 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 14: Linje 14:
I 1845 besigtigede nogle af byens respekterede herrer, [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]], [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] og [[Georg Holstebroe (1783-1849)]], Borrebækken, og de konkluderede, at: ''"Nødvendigheden kræver at denne Bæk paa flere Steder udvidedes og i det hele taget sættes i en saadan Stand at den kan forebygge hvad jævnlig om Vinteren er Tilfældet at Vandet gaaer over sine Breder og trænger ind i de tilstødende Grundejeres Haver og Gaarde ja endog i Kielderne..."'' Pudsigt nok blev det modsatte - nemlig for lidt vand i bækken - et kendetegnende problem.
I 1845 besigtigede nogle af byens respekterede herrer, [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]], [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] og [[Georg Holstebroe (1783-1849)]], Borrebækken, og de konkluderede, at: ''"Nødvendigheden kræver at denne Bæk paa flere Steder udvidedes og i det hele taget sættes i en saadan Stand at den kan forebygge hvad jævnlig om Vinteren er Tilfældet at Vandet gaaer over sine Breder og trænger ind i de tilstødende Grundejeres Haver og Gaarde ja endog i Kielderne..."'' Pudsigt nok blev det modsatte - nemlig for lidt vand i bækken - et kendetegnende problem.


===Dårlig vandkvalitet og forhold===
===Bryggeren og Borrebækken===
Der var ikke meget strøm i Borrebækken, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og lugtende, især om sommeren. Det hjalp ikke, at folk, der boede nær den, var tilbøjelige til at kaste alskens affald deri. Af samme grund beklagede flere sig i avisen over, at luften ligefrem forpestedes af det lille vandløb. Der førtes mange debatter i byrådet i den anledning, men det førte længe ikke til noget. Forsøgsvis prøvede man at brolægge bunden af bækken, men det hjalp kun lidt.
[[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)]] var brygger og brændevinsbrænder samt medejer af firmaet ''Liisberg & Meisner'', der havde det ovenfor omtalte brænderi. Brænderiet lå på Borrebækkens nordre side mellem Studsgade og Mejlgade, og her havde Liisberg i 1854 fået lov til at tage vand fra bækken gennem en særlig ledning, så han kunne bruge det i sin virksomhed. Det mindskede vandstanden i bækken og forværrede vandkvaliteten.
 
Oprensningen af Borrebækken blev generelt forsømt, men brokkede borgerne sig over det, lød svaret, at et sådant arbejde ville være omsonst ''"fordi Uhumskheder, der udfløde fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken".


I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]].  
I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]].  


===Bryggeren og Borrebækken===
Da Aarhus fik sit [[Aarhus Vandforsyning|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket.
Oprensningen af Borrebækken blev generelt forsømt, men brokkede borgerne sig over det, lød svaret, at et sådant arbejde ville være omsonst ''"fordi Uhumskheder, der udfløde fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken".


[[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)]] var brygger og brændevinsbrænder samt medejer af firmaet ''Liisberg & Meisner'', der havde det ovenfor omtalte brænderi. Brænderiet lå på Borrebækkens nordre side mellem Studsgade og Mejlgade, og her havde Liisberg i 1854 fået lov til at tage vand fra bækken gennem en særlig ledning, så han kunne bruge det i sin virksomhed. Det mindskede vandstanden i bækken og forværrede vandkvaliteten.  
Sagen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873.


Da Aarhus fik sit [[Aarhus Vandforsyning|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket.
===Dårlig vandkvalitet og rørlægning===
Selvom Liisberg ikke længere brugte vandet fra Borrebækken, var der ikke meget strøm i den, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og lugtende, især om sommeren. Det hjalp ikke, at folk, der boede nær den, var tilbøjelige til at kaste alskens affald deri. Af samme grund beklagede flere sig i avisen over, at luften ligefrem forpestedes af det lille vandløb. Der førtes mange debatter i byrådet i den anledning, men det førte længe ikke til noget. Forsøgsvis prøvede man at brolægge bunden af bækken, men det hjalp kun lidt.


===Nedgravning og rørlægning===
I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og sundhedsrisikoen ved vandkvaliteten begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet.
I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og sundhedsrisikoen ved vandkvaliteten begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet.


MiaGulvadJørgensen
10.894

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/73050"