Langenæs: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Udklip Langenæs historisk atlas.JPG|350px|thumb|right|Langenæs var ubebygget frem til, at haveforeningerne begyndte at leje sig ind på området i 1910. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899]]

[[Langenæs Sogn]], blev udskilt i 1966 fra [[Sankt Lukas Sogn]]. [[Langenæskirken]] er fra 1966.  

=== Før opførelsen af byggeri===

Allerede i jægerstenalderen var der bopladser i ådalen, hvor Langenæsbydelen ligger i dag. Området blev først for alvor bebygget fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor industrialiseringen medførte en stor befolkningstilvækst til Aarhus, og byen havde behov for at udvide sig mod syd.  

Ved [[Skanderborgvej]] lå tidligere en stor møller, der hed [[Magdalene Mølle]]. Den blev formentlig revet ned, da [[Marselisborg Hospital]] blev opført i 1913. Møllen blev brugt af bønder fra [[Viby]] og ved siden af møllen lå en rugbrødsfabrik, som hed Magdalene Brød. Frederik VII opstillede en milesten foran møllen, der skulle markere den østjyske vejstrækning. Stenen står stadig på hjørnet af [[P. P. Ørums Gade]] og [[Skanderborgvej]].

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Christian Ludvig Kier]] foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Ingerslev]], der var ejeren af [[Marselisborg Gods]], om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Langenæs, i Aarhus Kommunes eje.

Efter opkøbet af Marselisborg Gods jorder ønskede byrådet at lave en samtalet bebyggelsesplan for Langenæsområdet. Man rettede i den forbindelse henvendelse til Københavns Stadsarkitekt [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]]. I 1898 blev et byplansforslag udarbejdet. Forslaget fastlagde blandt andet Ringgadens sydlige forløb og foreslog derudover, at jernbanesporet løb gennem det nuværende Langenæs og direkte ned mod havnen. Jernbanen blev dog lagt til at gå rundt om Langenæs.  

I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "byplan for en del af Aarhus og sydlig opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karreer mellem færdselsvejene. Ideen var, at man på den måde udnyttede området bedst økonomisk.

Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.  

smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle i følge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.

[[Fil:Nyopført Langenæs.jpg|350px|thumb|right|Perspektiv fra de nyopførte bygninger på Langenæs. Foto: Tonny Hansen (1940-), 1959]]

Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal.  

I 1958 og 1959 kunne Aarhus Amtstidende fortælle, at boligbyggeriet på Langenæs skred fremad med stor fart. "De moderne hjælpemidler - bl.a. fjernstyring af de store kraner" var i følge avisen skyld i, at byggeriet snart ville stå færdigt. Den nye "skyskraber" på 15 etager var i følge avisen sat sammen af forskallingsstativer, som var bygningens bærende element. Forskallingsstativerne var fremstillet af rør fra Skandinavisk Rørfabrik i Horsens. Stativerne var bygget som enheder, der nemt kunne flyttes med en kran, og man kunne derfor let udføre en fuld etage 12 gange 56 meter med søjler, etageadskillelser, vægge og elevatorskakte på 10-12 dage. Aarhus Amtstidende konkluderede: "Dette vidner om, hvor hurtigt og rationelt, Langenæsbyggeriet er".

Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. Den tætte bebyggelse var da heller ikke noget, som vakte stor begejstring i alle kredse i samtiden. I November 1959 beskrev Aarhus Amtstidende, at man ud fra et "æstetisk synspunkt" strakt kunne fastslå, at det nye område langt fra var nogen "skønhedsaabenbaring". Avisen skrev: "Sjældent har paa et saa begrænset areal saa mange forskellige byggeformer været rystet sammen til en saa kras arkitektonisk cocktail, uden at der dog er tale om, at man bevidst har villet opnaa en stilbrydende virkning. Men den er der". De forskellige former for byggeri, både i farve, højde og stil, var særligt noget, man lagde mærke til. Slutteligt konkluderede avisen, at Langenæs-projektet var blevet så "forkludret", fordi der var taget en række kommunalpolitiske hensyn, som havde medført mange forskellige ændringer i byggeplanen.     

Områdets tætte placering på [[Harald Jensens Plads]] og krydset ved [[Skanderborgvej]] og [[Søndre Ringgade]] gør i dag området til et af Aarhus travle trafikknudepunkter. Bevæger man sig væk fra de større veje og ind på de mindre, er området dog aflukket fra det meste trafik og støj.

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109320 Langenæs]}}

* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, Aarhus Stadsarkiv, Langenæs

[[Kategori:Byer & bydele]]