11.872
redigeringer
Erhverv Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Selvom handelsstanden endnu ikke var officielt organiseret, var de aarhusianske købmænd ikke sene til at bruge deres indflydelse til at presse på for bedre forhold. Fra midten af 1840’erne til 1861 skete der derfor store forandringer, da kysthavnen blev anlagt med havnebassiner, moler, pakhuse og nye og moderne anlægspladser til blandt andet dampskibe og store sejlskibe. Den nye havns betydning for byens udvikling og handelsstandens opblomstring er svær at undervurdere. | Selvom handelsstanden endnu ikke var officielt organiseret, var de aarhusianske købmænd ikke sene til at bruge deres indflydelse til at presse på for bedre forhold. Fra midten af 1840’erne til 1861 skete der derfor store forandringer, da kysthavnen blev anlagt med havnebassiner, moler, pakhuse og nye og moderne anlægspladser til blandt andet dampskibe og store sejlskibe. Den nye havns betydning for byens udvikling og handelsstandens opblomstring er svær at undervurdere. | ||
Samtidigt ophævede englænderne i 1846 den høje told på korn, og i 1848 blev den første direkte dampforbindelse mellem Aarhus og England oprettet. Krigene mod Tyskland i 1848-50 og igen i 1864 var med til at styrke handelsforholdet til England, som blev så vigtigt for storkøbmænd som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], der grundlagde | Samtidigt ophævede englænderne i 1846 den høje told på korn, og i 1848 blev den første direkte dampforbindelse mellem Aarhus og England oprettet. Krigene mod Tyskland i 1848-50 og igen i 1864 var med til at styrke handelsforholdet til England, som blev så vigtigt for storkøbmænd som [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], der grundlagde OMA og blev verdens største margarineproducent. | ||
==== Byens fremmeste mænd ==== | ==== Byens fremmeste mænd ==== | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
===De første kampe for foreningen=== | ===De første kampe for foreningen=== | ||
2. oktober 1862 var Aarhus Handelsforening en realitet, og de næste 160 år kom foreningen til at sætte et solidt præg på byens udvikling. 86 af byens handelsdrivende – heriblandt flere af byens førende borgere – var gået sammen om at underskrive foreningens vedtægter, hvor foreningens hovedformål var at virke ''A) til handelens fremme og opkomst i Aarhus, som B) til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder. ” Enhver med borgerbrev, handelsberettiget samt mægler i byen”'', kunne melde sig ind i foreningen. | |||
Aarhus Handelsforenings første formand var købmand [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]. J.M. Mørk var blot 35 år men kunne allerede skrive formand for [[Borgerrepræsentationen]] (datidens byråd) på CV’et, ligesom han både havde drevet et handelshus fra [[Vestergade]], kulimport og haft et korntørringsanlæg. Mørk forlod dog posten som formand efter blot to år, da hans offentlige hverv i blandt andet Folketinget tog al hans tid. I foreningen første bestyrelse sad, ud over Mørk, også købmændene N. Baadsgaard, [[Carl Emil Secher (1818-1890)|Emil Secher]], [[Frederik Wilhelm Høyer (1826-1889)|F.W. Høyer]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bech]], N.C. Kaas og mægler M. Friis. Det blev den stille manufakturhandler Emil Secher, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys, som blev foreningens anden formand. | |||
==== De første sager ==== | |||
Den nye formand, Secher, interesserede sig især for skolegang og var også medlem af [[Aarhus Bys Skolekommission]]. Derfor var det naturligt, at den generalforsamling, hvor han blev valgt som formand, også blev første gang, at man foreningen diskuterede at oprette en handelsskole. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 8. marts 1865 kunne 36 elever tage plads på skolebænken til første undervisningstime. Skolen tilbød undervisning i dansk, skrivning, regning, tysk, engelsk og ”udarbejdelse”. Skolen eksisterer i dag med over 3.200 elever under navnet [[Århus Købmandsskole|Aarhus Business College]]. | |||
I 1865 blev det også besluttet at skyde 1.500 rigsdaler i en kommende [[Børsen|børsbygning]] mod, at foreningen fik evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Børsbygningen blev indviet i november det følgende år på området, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Handelen foregik under ledelse af en noteringsleder, og Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirer efter samme princip som på en auktion. I bygningen var der også mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet blandt andet politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne. Derudover kunne der læses opslag om kommende børsnoteringer, selskabsstiftelser og lignende. En del almindelige borgere viste også interesse for nyhedstelegrammerne især under krigen mellem Preussen og Frankrig i 1870. Det gav anledning til kritik, at folk uden for Handelsforeningens kreds kunne benytte denne service, som var særligt omkostningstung. | |||
==== Fra kornkomité til smørkonger ==== | |||
De første år var det især handelen med korn som fyldte i foreningens arbejde. Den ene af bestyrelsens to afdelinger blev da også omtalt som ”kornkomitéen”. Markedet vendte dog snart, og hjulpet godt på vej af blandt andre storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og margarinekongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], blev smør hurtigt den største eksportvare. Kornkomitéen blev derfor opløst allerede i 1869, og i 1872 erstattet med en ”smørkomité”. | |||
Varer – om det så var smør eller korn – skulle transporteres til Aarhus, før de kunne eksporteres videre fra havnen. Derfor var forbedret infrastruktur noget, der ganske ofte var på dagsordenen til foreningens møder. Handelsforeningen blev stiftet samme år som jernbanen kom til byen, og her havde især Mørk haft stor indflydelse på, at Aarhus ikke bare blev et sidespor til den jyske længdebane. Oprindeligt skulle hovedbanegården have ligget i [[Brabrand]], hvorfra der skulle gå en stikbane ind til Aarhus. I første omgang gik jernbanen blot til Randers, men i 1868 blev banen udvidet ned til Fredericia, og derfra kunne man sende varer sydpå ned til det tyske jernbanenet. Lokalt gjorde foreningen, med Hans Broge som drivkraft, meget for etableringen af [[Odderbanen]], [[Hammelbanen]] og [[Grenåbanen]]. Med en havn der sjældent isede til, og et efterhånden godt forgrenet jernbanenet havde Aarhus særdeles gode handelsmuligheder, og i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet blev flere af 1900-tallets toneangivende virksomheder som eksempelvis [[Frichs fabrikken|Frichs]], [[OMA]], KFK ([[Korn- og Foderstof Kompagniet]]) og [[Aarhus Oliefabrik]] stiftet i Aarhus. | |||
==== Broge gav brok i bestyrelsen ==== | |||
Hans Broge gik først ind i bestyrelsen i 1871. Det var ikke, fordi han ikke havde været aktiv i foreningen inden da – tværtimod havde han ganske ofte mange og vigtige punkter på dagsordnerne til generalforsamlingerne. Da han endelig gik ind i bestyrelsen, stoppede hele tre af bestyrelsens andre medlemmer, og på den efterfølgende generalforsamling trak også formanden [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|M.R. Koppel]] og foreningens sekretær Wistoft sig begge. I referatet fra generalforsamlingen kan man slutteligt læse: ''”Formanden ønskede at fratræde Bestyrelsen, som Følge af de ved Generalforsamlingen af Hr. Broge gjorte Udtalelser”''. Broge var en gudsbenådet købmand, men han var egenrådig, ihærdig, og hans foragt for omsvøb og nølen, bragte ham ofte på kant med foreningens andre medlemmer. Koppel blev overtalt til at fortsætte som formand lidt endnu, men efter kort tid trak han sig helt fra foreningen, og Broge overtog formandsposten. | |||
====Betydningsfulde formænd==== | |||
Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev [[Langballes teglværk|et stort teglværk]] ved [[Vesterbro Torv]] – heraf kommer gadenavnet [[Teglværksgade]]. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]]. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]], [[Aarhus Telefonselskab]] og ikke mindst [[Aarhus Byråd]]. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]], der som blot 27-årig var blevet direktør for [[Aarhuus Privatbank]] og derudover også sad i byrådet. | |||
Denne del af artiklen er under udarbejdelse | |||
Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstandsforening, og igen senere til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, men i dag hedder foreningen Erhverv Aarhus. Et navn, som de skiftede til i 2000. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne. Foreningens formål er i dag: "At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen" (fra deres vedtægter: https://erhvervaarhus.dk/om-os/vedtaegter/). | Aarhus Handelsforening skiftede senere navn til Aarhus Handelsstandsforening, og igen senere til Aarhus Handelsstands- og Industriforening, men i dag hedder foreningen Erhverv Aarhus. Et navn, som de skiftede til i 2000. Foreningen er en uafhængig, privatdrevet forening med erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne. Foreningens formål er i dag: "At være en uafhængig interesse- og netværksorganisation og dialogpartner om udviklingen inden for erhverv, kultur og uddannelse i Aarhusregionen" (fra deres vedtægter: https://erhvervaarhus.dk/om-os/vedtaegter/). | ||
