10.897
redigeringer
Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Ejere af Aarhus Mølle
No edit summary |
|||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
*'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, Anne Nielsdatter, møllen videre. | *'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, Anne Nielsdatter, møllen videre. | ||
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle. | *'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle. | ||
*'''1664-1682:''' Jens Jensen Wissing. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller Jacob Lauritsen Møller, der havde møllen i fæste. | *'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller Jacob Lauritsen Møller, der havde møllen i fæste. | ||
*'''1682-1697:''' Jens Jensen Wissing den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han døde i 1697, hvorefter møllen en tid blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver Christian Wegerslev. Det var dog Wissings søn, præsten Lorentz Wissing, der ejede møllen. | *'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing den Yngre]], søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen. Til gengæld skulle han betale en afgift til Vor Frue Kirke, som Møllekirkegården havde tilhørt, samt stille en anden plads til rådighed som blegeplads, da kirkegården havde været brugt som sådan. Ud over møllen og haven ejede Wissing også adskillige jordstykker nord for møllen, der udgjorde dele af [[Mølletoften]]. En del af området tættest ved møllen kaldtes Mølledammen og var et meget omstridt område. Wissing havde i sin tid fået kongelig bevilling på Mølledammen, men pga. stigende utilfredshed med Wissings virke som møller blandt borgerne i Aarhus, måtte han give afkald på grunden, der gik over til at blive byen ejendom. Herefter kaldtes stedet for ''Gaasemaen''. På trods af tabet må Wissing tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og være dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen en tid blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christian Wegerslev]]. Det var dog Wissings søn, præsten Lorentz Wissing, der ejede møllen. | ||
*'''1697-1728:''' Lorentz Wissing. Efter hans død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen. | *'''1697-1728:''' [[Lorentz Wissing]]. Efter hans død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen. | ||
*'''1728-1753:''' Jens Wissing. Han blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753. | *'''1728-1753:''' [[Jens Wissing]]. Han blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753. | ||
*'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing. | *'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing. | ||
*'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing og overtog i den forbindelse ejerskabet af møllen. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, ide hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christian Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje | *'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing og overtog i den forbindelse ejerskabet af møllen. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, ide hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christian Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]]. | ||
*'''1764-1773''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han efter sigende druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion. | *'''1764-1773''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han efter sigende druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion. | ||
*'''1767-1773:''' Matthias Brøndum. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes. | *'''1767-1773:''' [[Matthias Brøndum]]. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes. | ||
*'''1773-1790:''' Jacob Bregendahl. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion. | *'''1773-1790:''' [[Jacob Bregendahl]]. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion. | ||
*'''1790–1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo. | *'''1790–1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo. | ||
*'''1793–1805:''' Frederik Christian Dahl drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning. | *'''1793–1805:''' Frederik Christian Dahl drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning. | ||
