10.897
redigeringer
Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
===Ejere af Aarhus Mølle=== | ===Ejere af Aarhus Mølle=== | ||
*1581- | *'''1581-?:''' Møllebygger [[Anders Possin]]. Han kom til Danmark fra Schlesien og havde arbejdet for dronning Dorothea på Dronningborg Mølle ved Randers, inden hans kom til Aarhus. Her tog han i 1581 fat på at istandsætte Aarhus Mølle for den daværende danske konge, da møllen var blevet faldefærdig. Efter byggearbejdets afslutning selv han fik lov at få møllen i fæste. Han begyndte derpå af at købe grunde og ejendomme omkring møllen og i 1586 var han kommet i besiddelse af hele grunden mellem [[Garvergyde]], [[Vestergade]], [[Møllegyde]] og [[Vester Allé]]. Possin kom senere også til at gå under navnene ''Møller'' og ''Müller''. | ||
* | *'''1623-?:''' Købmand [[Bernt Klodt]] fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, Anne Nielsdatter, møllen videre. | ||
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle. | |||
*'''1664-1682:''' Jens Jensen Wissing. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller Jacob Lauritsen Møller, der havde møllen i fæste. | |||
* | *'''1682-?:''' Jens Jensen Wissing den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han døde i 1697, hvorefter møllen en tid blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver Christian Wegerslev. Det var dog Wissings søn, præsten Lorentz Wissing, der ejede møllen. | ||
*1682-?: Jens Jensen Wissing den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han døde i 1697, hvorefter møllen en tid blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver Christian Wegerslev. Det var dog Wissings søn, præsten Lorentz Wissing, der ejede møllen. | *'''1697-1728:''' Lorentz Wissing. Efter hans død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen. Hans blev dog dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753. | ||
*1697-1728 | *'''1653-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing. | ||
*1653-1754: Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing. | *'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing og overtog i den forbindelse ejerskabet af møllen. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, ide hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christian Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. En del af området, der lå lige nord for [[Mølleengen]], kaldtes ''Gaasemaaen'' og optræder på flere kort over området. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]]. | ||
*1754-1764: [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing og overtog i den forbindelse ejerskabet af møllen. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, ide hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christian Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. En del af området, der lå lige nord for [[Mølleengen]], kaldtes ''Gaasemaaen'' og optræder på flere kort over området. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]]. | |||
*1764-1773: [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han efter sigende druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion. | *1764-1773: [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han efter sigende druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion. | ||
*1767-1773: Matthias Brøndum. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes. | *'''1767-1773:''' Matthias Brøndum. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes. | ||
*1773-1790: Jacob Bregendahl. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion. | *'''1773-1790:''' Jacob Bregendahl. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion. | ||
*1790–1793: [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo. | *'''1790–1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo. | ||
*1793–1805: Frederik Christian Dahl drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning. | *'''1793–1805:''' Frederik Christian Dahl drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning. | ||
*1805–1815: [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl. | *'''1805–1815:''' [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl. | ||
*1815-1817: [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kjerstine Dahl (1780-1855)]] født Fogh, enke efter Johannes Dahl. | *'''1815-1817:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kjerstine Dahl (1780-1855)]] født Fogh, enke efter Johannes Dahl. | ||
*1817-1839: [[Christian Guldager]], gift med Kjerstine Dahl. | *'''1817-1839:''' [[Christian Guldager]], gift med Kjerstine Dahl. | ||
*1839-1846: Kjerstine Dahl drev møllen videre efter sin anden mands død. | *'''1839-1846:''' Kjerstine Dahl drev møllen videre efter sin anden mands død. | ||
*1846-1889: [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] | *'''1846-1889:''' [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] | ||
*1889-1912: [[Ernst August Weis (1848-1912)]] | *'''1889-1912:''' [[Ernst August Weis (1848-1912)]] | ||
*1912-1926: [[Wilhelmine Weis]] | *'''1912-1926:''' [[Wilhelmine Weis]] | ||
=== Andre møller i Aarhus === | === Andre møller i Aarhus === | ||
| Linje 82: | Linje 81: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941. | * Jens Clausen et al.: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941. | ||
* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979 | * Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979 | ||
* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009 | * Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009 | ||
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013 | * Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", 2013 | ||
* Peter Holm: ”Den gamle By i Aarhus”, 1945 | * Peter Holm: ”Den gamle By i Aarhus”, 1945 | ||
* V.A. Secher: "Den Grotumske Slægt, En stamtavle over de slægter, som have adgang til de grotumske legater, Første del", Nielsen & Lydiche, 1885. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/911026.pdf | |||
* Oscar Meulengracht: "Slægten Meulengracht - Den ældre og den yngre Linie". Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/920259.pdf | |||
*Jens Clausen et al: "Aarhus gennem tiderne III", Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, 1941. | |||
* "Vaabenførende slægter i Danmark", udgivet på foranledning af det danske selskab for heraldik og sfragistik, Heraldisk forlag. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/900723.pdf | |||
*J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906 | |||
* Th. Hauch-Faushøll: "Slægten fra Maglemølle ved Næstved gennem 300 Aar" | |||
* Preben Rasmussens Samling | * Preben Rasmussens Samling | ||
* Sejrs sedler | * Sejrs sedler | ||
