Anonym

Vestergade 3: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
583 bytes fjernet ,  29. september 2022
Linje 34: Linje 34:
I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Brun (1757-1837)|Ludvig Brun]], der få år forinden havde åbnet et af de første hoteller - eller "herbergerhuse", som de kaldtes - ved [[Mindeport]]. Her havde han tilsyneladende en del succes, da han pga. efterspørgsel kunne anlægge en keglebane og et lysthus i sin have, som snart derefter blev udlejet ''"til Adgang og Brug for [[Det forenede dramatiske Selskab|det forenede dram. Selskabs]] Medlemmer 2de Gange ugentlig, nemlig hver Onsdag og Søndag Eftermiddag"''. Det til trods må han have øjnet en mulighed, da den fornemme ejendom i Vestergade 3 blev sat til salg, og slået til. Det blev dog kun til fem års virksomhed i [[Vestergade]], før Ludvig Bruun ændrede både bopæl og næringsvej og flyttede til [[Snåstrup Mølle]] ved [[Harlev]].
I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Brun (1757-1837)|Ludvig Brun]], der få år forinden havde åbnet et af de første hoteller - eller "herbergerhuse", som de kaldtes - ved [[Mindeport]]. Her havde han tilsyneladende en del succes, da han pga. efterspørgsel kunne anlægge en keglebane og et lysthus i sin have, som snart derefter blev udlejet ''"til Adgang og Brug for [[Det forenede dramatiske Selskab|det forenede dram. Selskabs]] Medlemmer 2de Gange ugentlig, nemlig hver Onsdag og Søndag Eftermiddag"''. Det til trods må han have øjnet en mulighed, da den fornemme ejendom i Vestergade 3 blev sat til salg, og slået til. Det blev dog kun til fem års virksomhed i [[Vestergade]], før Ludvig Bruun ændrede både bopæl og næringsvej og flyttede til [[Snåstrup Mølle]] ved [[Harlev]].


I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentzen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden", som var den den eneste i byen. Det var den på sin vis også, efter Ahrentsen i oktober 1812 fik bevilget kongeligt privilegium til at drive gæstgiveri for rejsende. Det betød, at han var den eneste i byen, der var berettiget til at drive et sådant gæstgiveri, og at ingen anden måtte huse rejsende eller lignende personer. Derfor kunne Ahrentsen kun tre måneder senere, i januar 1813, sagsøge [[Engelbrecht Pedersen Wahl]] for at gøre netop dette, og i februar blev han idømt en bøde på 20 rigsdaler til Aarhus' fattigkasse samt søgsmålets omkostninger på 30 rigsdaler. I august samme år kunne Wahl til gengæld bekendtgøre offentligt, at han nu også havde fået bevilling til at drive gæstgiveri og tilføjede i sin annoncering sarkastisk, at folk kunne være forvissede om, at han ikke ville ''"indvikle dem i Rettergangsretter for reene Ubetydeligheder"'' samt andre hånligheder mod Ahrentsen. Ahrentsen havde altså fået skabt sig en fjende i Wahl, men hvor meget, det reelt betød for ham, er svært at sige. Han havde flere betydningsfulde venner og bekendte blandt borgerskabet i Aarhus, bl.a. byfoged [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Schumacher]], læge [[Ernst Peter Weis (1776-1845)|Ernst Peter Weis]], købmænde [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]], og [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]], apoteker Theodor Køster, vinhandler [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fulling]], kaptajn [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], så helt galt er det formodentlig ikke gået ham. Alligevel måtte han kort tid senere opgive sit foretagende, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af dårligt helbred og planen om at skifte næringsvej ville sælge gæstgivergården på Vestergade 3.
I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentzen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden", som var den den eneste i byen. Det var den på sin vis også, efter Ahrentzen i oktober 1812 fik bevilget kongeligt privilegium til at drive gæstgiveri for rejsende. Det betød, at han var den eneste i byen, der var berettiget til at drive et sådant gæstgiveri, og at ingen anden måtte huse rejsende eller lignende personer. Derfor kunne Ahrentzen kun tre måneder senere, i januar 1813, sagsøge [[Engelbrecht Pedersen Wahl]] for at gøre netop dette, og i februar blev han idømt en bøde på 20 rigsdaler til Aarhus' fattigkasse samt søgsmålets omkostninger på 30 rigsdaler. Herefter blev Ahrentzen genstand for hån i aviserne, men hvor meget, det ramte ham, er svært at sige. Han bibeholdt tilsyneladende en større vennekreds af betydningsfulde borgere, men alligevel begyndte han i juni 1813 at forsøge at sælge eller udleje sin gæstgivergård, hvilket måske kan tyde på at pusten var blevet taget ud af ham eller hans virksomhed. Det pludselige ønske om at afhænde Vestergade 3 kunne dog også skyldes sygdom, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af svageligt helbred og planen om at skifte næringsvej stadig ønskede at sælge.


Køberen blev gæstgiver [[Peter Juncher]], som så ud til at komme fredeligt overens med Ahrentsens tidligere rival, Engelbrecht Pedersen Wahl. I 1815 gik de i hvert fald sammen om at at annoncere en påmindelse om, at ingen andre end Juncher og Wahl selv, der som de eneste havde gæstgiverprivilegier i Aarhus, måtte huse rejsende.
Køberen, der samme år bed på krogen, var gæstgiver [[Peter Juncher]], som så ud til at komme fredeligt overens med Ahrentzens tidligere rival, Engelbrecht Pedersen Wahl. I 1815 gik de i hvert fald sammen om at at annoncere en påmindelse om, at ingen andre end Juncher og Wahl selv, der som de eneste havde gæstgiverprivilegier i Aarhus, måtte huse rejsende.


I 1822 solgte Juncher Vestergade 3 til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.
I 1822 solgte Juncher Vestergade 3 til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.
10.894

redigeringer