Vestergade 3: Forskelle mellem versioner

I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentsen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden", som var den den eneste i byen. Det var den på sin vis også, efter Ahrentsen i oktober 1812 fik bevilget kongeligt privilegium til at drive gæstgiveri for rejsende. Det betød, at han var den eneste i byen, der var berettiget til at drive et sådant gæstgiveri, og at ingen anden måtte huse rejsende eller lignende personer. Derfor kunne Ahrentsen kun tre måneder senere, i januar 1813, sagsøge Engelbrecht Pedersen Wahl for at gøre netop dette, og i februar blev han idømt en bøde på 20 rigsdaler til Aarhus' fattigkasse samt søgsmålets omkostninger på 30 rigsdaler. I august samme år kunne Wahl til gengæld bekendtgøre offentligt, at han nu også havde fået bevilling til at drive gæstgiveri og tilføjede i sin annoncering sarkastisk, at folk kunne være forvissede om, at han ikke ville ''"indvikle dem i Rettergangsretter for reene Ubetydeligheder"'' samt andre hånligheder mod Ahrentsen. Ahrentsen havde altså fået skabt sig en fjende i Wahl, men hvor meget, det reelt betød for ham, er svært at sige. Han havde flere betydningsfulde venner og bekendte blandt borgerskabet i Aarhus, bl.a. byfoged [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Schumacher]], læge [[Ernst Peter Weis (1776-1845)|Ernst Peter Weis]], købmænde [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]], og [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]], apoteker Theodor Køster, vinhandler [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fulling]], kaptajn [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], så helt galt er det formodentlig ikke gået ham. Alligevel måtte han kort tid senere opgive sit foretagende, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af dårligt helbred og planen om at skifte næringsvej ville sælge gæstgivergården på Vestergade 3.

Køberen var gæstgiver [[Peter Juncher]], som i 1822 solgte den til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.