Anonym

Borum: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1.790 bytes tilføjet ,  26. september 2022
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
Linje 21: Linje 21:


==== Borum Kirke ====
==== Borum Kirke ====
[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg|350px|thumb|right|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]
Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård, Johan Arent Althalt. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.


[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg|350px|thumb|right|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
 
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''
 
Borum er beliggende i et højtliggende og storbakket landskab mellem de to bakker Vindhøj og Borum Eshøj. Borum Kirke ligger højt og effektfuldt placeret på en bakke i den sydvestlige del af byen, hvorfra den ses vidt omkring i landskabet.
 
Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.
 
Landsbyen er en vejklyngeby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå grupperet i klynger omkring det forgrenede vejnet, hvor landevejene Århus-Viborg og Skanderborg-Randers mødtes.
Borum er dels præget af landsbyens gårdbebyggelse og den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900 med villaprægede gadehuse, mejeri og forsamlingshus.
 
Det tætteste bebyggelsesforløb ligger langs Borum Byvej, hvorfra der er et særdeles smukt kig mod kirken, der ligger hævet på en lille bakke omgivet af stendiger og stynede træer. Den centrale rumdannelse i byen sker omkring den lille plads ved den gamle kro og byens forsamlingshus. Her ligger også en af byens gamle gårde med en usædvanlig flot portlænge opført i bindingsværk.
 
Bebyggelsen langs Langelinie er præget af småhuse i grundmur og bindingsværk samt enkelte større landbrugs- og værkstedshaller.
 
Langs Bysvinget er bebyggelsen primært karakteriseret af småhuse, hvoraf de ældste stammer fra sidste halvdel af forrige århundrede.


Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård, Johan Arent Althalt. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.
Byen er bemærkelsesværdig ved et stort antal velbevarede bindingsværksgårde og -huse, der sammen med de øvrige karaktergivende bygninger som mejeri, forsamlingshus, kro og præstegård danner en værdifuld helhed med mange gode eksempler på landbebyggelsen inden for de sidste 200 år.


== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==


Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].
''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''


==== Klassificering: ====
==== Klassificering: ====
Linje 37: Linje 54:


Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved [[Borum Byvej]]s udmunding i [[Stillingvej]].
Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved [[Borum Byvej]]s udmunding i [[Stillingvej]].


==== Bygninger og erhverv ====
==== Bygninger og erhverv ====
Linje 68: Linje 84:
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107522 Borum]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107522 Borum]}}


== Litteratur og kilder: ==
== Litteratur og kilder ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
 
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
 
http://www.borum-lyngby.dk/
 
https://digdag.dk/


Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.  
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
* http://www.borum-lyngby.dk/
* https://digdag.dk/
* Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Kirker]]