9.451
redigeringer
Lyngbygård: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
I 1945 blev gården købt af forpagter Marie Bønløkke, hvis mand var død i forbindelse med modstandskampen under besættelsen. Herefter blev ejerforholdet omkring gården igen mere stabilt. I dag ejes Lyngbygård af Niels Jørgen Bønløkke, som er tredje generation på stedet. Gården drives som et moderne landbrug i et fællesskab med gårdene Thorsminde og Bakkegården, som også ejes af medlemmer af familien Bønløkke. | I 1945 blev gården købt af forpagter Marie Bønløkke, hvis mand var død i forbindelse med modstandskampen under besættelsen. Herefter blev ejerforholdet omkring gården igen mere stabilt. I dag ejes Lyngbygård af Niels Jørgen Bønløkke, som er tredje generation på stedet. Gården drives som et moderne landbrug i et fællesskab med gårdene Thorsminde og Bakkegården, som også ejes af medlemmer af familien Bønløkke. | ||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Lyngbygård ligger særdeles smukt på kanten af de stejle skrænter, der falder ned mod den snævre Lyngbygård Ådal. | |||
Lyngbygård kendes tilbage til 1500-årene, hvor godset hørte under Ring Kloster, men hovedbygningens nuværende udtryk stammer fra slutningen af 1700-årene. Den østre del af bygningen blev opført i 1755 af Johan Althalt, og 20 år senere opførte hans enke, Anne Elisabeth Althalt bygningens vestre del. At de to bindingsværksfløje ikke er samtidige, kan tydeligt aflæses på facadernes forskelligheder i fagrytme, størrelse m.m. | |||
På havefacaden opførtes i 1876 et lille tårn, der i materialer og udtryk knytter sig til hovedhuset. Hovedbygningen har tidligere indgået i | |||
et mere regulært anlæg end det nuværende og har udgjort den nordre del af et rektangulært gårdrum. Den nuværende avlsgård er opført efter en brand i 1828, og moderniseret i 1911. | |||
Kernen i det lille herregårdsanlæg er den særprægede 1700-tals hovedbygning, der er sammensat af to forskelligartede, men dog beslægtede bindingsværksbygninger. Bygningen er opført i egebindingsværk i to stokværk med murede tavl. | |||
Det halvvalmede tag er belagt med røde vingetegl og prydes af fire hvidkalkede skorstene. Bygningen er opført med høj kælder og mod gården er to fornemme vifteformede granittrapper med spinkle og elegante smedejernsgelændere. Det vestre indgangsparti, der er bygningens hovedindgang, er i facaden fremhævet med en frontispice og en enkel dørindfatning med pilastre og trekantfronton. | |||
Parken er en stor, jævn plæne, der afgrænses af anlagt løvbevoksning, der danner en kultiveret overgang til skoven og ådalen mod nord og vest samt til de vidtstrakte marker mod øst. | |||
==Lyngbygård på AarhusArkivet == | ==Lyngbygård på AarhusArkivet == | ||
