Anonym

Vestergade 3: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1.164 bytes tilføjet ,  21. september 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 31: Linje 31:


===Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker===
===Gæstgiveri, farveri og bolig for velhavende enker===
I 1806 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Bruun]], der i 1809 solgte den videre til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentsen]]. I 1814 blev den igen solgt videre, denne gang til gæstgiver [[Peter Juncher]], som i 1822 solgte den til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.
I 1805 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver [[Ludvig Bruun]], der få år forinden havde åbnet et af de første hoteller - eller "herbergerhuse", som de kaldtes - ved [[Mindeport]]. Her havde han tilsyneladende en del succes, da han pga. efterspørgsel kunne anlægge en keglebane og et lysthus i sin have, som snart derefter blev udlejet ''"til Adgang og Brug for [[Det forenede dramatiske Selskab|det forenede dram. Selskabs]] Medlemmer 2de Gange ugentlig, nemlig hver Onsdag og Søndag Eftermiddag"''. Det til trods må han have øjnet en mulighed, da den fornemme ejendom i Vestergade 3 blev sat til salg, og slået til. Det blev dog kun til fem års virksomhed i [[Vestergade]], før Ludvig Bruun ændrede både bopæl og næringsvej og flyttede til [[Snåstrup Mølle]] ved [[Harlev]].
 
I 1809 solgte Bruun således Vestergade 3 til gæstgiver [[Jens Dahl Ahrentsen]], der gav sit nye sted navnet "Giestgivergaarden". I 1814 blev den igen solgt videre, denne gang til gæstgiver [[Peter Juncher]], som i 1822 solgte den til farver [[Niels Frederik Jahnsen (1768-1828)]]. Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til [[Aarhus Å]], og farverne skulle bruge åens vand til deres produktioner. Desuden var Niels Frederik Jahnsen en betydningsfuld herre, da han var en del af [[de eligerede borgere]] i Aarhus.


Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, [[Else Hillerup Nissen]], Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver [[Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860)]], der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Fiskergade]], hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod i stedet sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små.
Da Niels Frederik Jahnsen døde i 1828 overtog hans enke, [[Else Hillerup Nissen]], Vestergade 3. Da hun døde i 1835 gik gården videre til farver [[Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860)]], der formodentlig var deres søn. Han havde imidlertid sin egen større farvergård på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Fiskergade]], hvor han valgte at blive boende. Tilsyneladende beholdte han alligevel gården i Vestergade 3, men lod i stedet sin moster, Ane Cathrine Rugaard f. Nissen, flytte ind. I folketællingen fra 1840 kan man se hende boende på adressen, hvor hun levede af sin formue. På dette tidspunkt var hun en 69-årig enke og havde en stor husholdning med adskillige tjenestefolk og logerende militærfolk. Inden 1845 flyttede Rugaard til en større gård i Frederiksgade 38-42, hvorefter søstrene Wilhelmine og Charlotte Hauch tog bolig i Vestergade 3. De levede ligeledes af deres midler, som formodentlig ikke var små.
Linje 71: Linje 73:
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, amt: Århus, navn: Liisberg
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, amt: Århus, navn: Liisberg
*Arkivalieronline, Folketællinger 1860, Århus, del IV, nr. 609-782, s. 38. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10171#10171,250893
*Arkivalieronline, Folketællinger 1860, Århus, del IV, nr. 609-782, s. 38. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10171#10171,250893
*Sejrs sedler, 1801-08-22, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114828
*Sejrs sedler, 1802-05-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011615
*Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257
*Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257
*Sejrs sedler, 1804-06-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011616
*Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339
*Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339
*Sejrs sedler, 1805-05-11, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114837
*Sejrs sedler, 1809-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011622
*Sejrs sedler, 1809-08-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011622
*Sejrs sedler, 1809-10-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000011626
*Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012
*Sejrs sedler, 1835-02-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000041012
*Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955
*Sejrs sedler, 1848-04-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000082955
10.894

redigeringer